Cornwall & Devon for livsnydere
10 dage Fra 16.995 kr.
Den lille herregård Lytes Cary Manor har navn efter floden Cary, der løber få hundrede meter fra huset samt familien Lytes, der boede her i over 400 år fra 1300-tallet til 1700-tallet. De ældste dele af huset går tilbage til 1300-tallet, hvor kapellet blev bygget, og gennem de følgende århundreder har den velhavende Lytes familie bygget til og forbedret huset for hermed at afspejle familiens stigende rigdom og politiske indflydelse. Selvom om- og tilbygningerne skete over lang tid, så fremstår Lytes Cary Manor som et utrolig sammenhængende og harmonisk sted, der i dag er fredet i den højeste Grade 1.
Lytes familien blev af økonomiske årsager nødt til at afhænde Lytes Cary Manor i 1755, hvorefter stedet overgik til en funktion som landbrugsbygninger, og gennem tiderne gik i forfald indtil Sir Walter Jenner i 1907 købte stedet for at genoprette stedet som en bolig. Lytes Cary Manor gennemgik en restaurering i tidens ånd og indrettede det med antikke gobeliner, egetræsmøbler fra svundne tider og passende historiske malerier.
Ved sin død i 1948 testamenterede Sir Walter Jenner huset til National Trust, der i dag har ansvaret for at videreføre det historiske hus.
Ved sin død i 1948 testamenterede Sir Walter Jenner huset til National Trust, der i dag har ansvaret for at videreføre det historiske hus.
Allerede tilbage i 1500-tallet var Lytes Cary omgivet af en smuk og praktisk have, der havde sit udspring i at ejeren på det tidspunkt, Henry Lyte, var botaniker. Han udgav i 1578 bogen Niewe Herbal , en oversættelse af en berømt flamsk bog om urtemedicin. Og det afspejlede sig i den have han anlagde på stedet. Haven forsvandt desværre med overgangen til landbrug ved salget i 1755, men med Sir Walters overtagelse i 1907 fulgte en nyanlagt have baseret på tendenserne i den engelske Arts and Crafts-bevægelse.
Her blev anlagt en have primært bestående af rektangulære rum op delt af taks- og buksbombuske samt stenmure, og hvert rum. Rummene indeholder blandt andet en imponerende samling af formklippede buske og bede beplantet med blandede buske, stauder og roser.
Haverne er fredet som Grade II af English Heritage.