

Vi er faldet for Europas historiske byer! Der er selvsagt et hav at vælge mellem, og det kan være helt umuligt at beslutte, hvilke I skal besøge på kør-selv-ferien. Derfor har vi samlet vores favoritter, som vi har håndplukket i en række udvalgte lande – og dem vil vi gerne dele med jer. Uanset om I vil have landsbycharme i bakkede landskaber eller kystbyer med havnepromenader og sandstrande, har Europa noget for jer: Fra de charmerende bindingsværkshuse i England og Tysklands hansestæder i nord til de italienske middelalderbyer og Spaniens mauriske fæstningsværker og flamencodansende siestastemning i syd. Vi har samlet de storbyer, kystbyer og bjergbyer blandt Europas historiske perler, som vi mener er værd at køre efter. Hvilke skal I opleve på jeres ferie?