Badebyen Brighton

Et unikt åndehul tæt på London 

Det kan godt være, at Brighton ved første øjekast ligner en elegant victoriansk kulisse med sine luksuriøse hoteller langs strandpromenaden, gammeldags karruseller, farverige badehytter og festlige forlystelsesmole, Brighton Pier. Men bag byens traditionelle facade gemmer sig en sprudlende, moderne og kreativ kultur. Som både foodiernes hovedstad, LGBT-hovedstad, grøn hovedstad og en populær destination for hippe londonere, er Brighton et af de få steder i England, hvor du kan stå skulder til skulder med kendisser, drag queens, forretningsfolk og hippier på én og samme tid. Brighton er et lokkende miskmask af ferieidyl og storby-vibes.

Netop derfor er det et helt unikt stop på din kør-selv-ferie i Sydengland.

Inspiration

Et spændende miskmask af ferieidyl og mærkværdigheder

Herlige Brighton, der ligger ved East Sussex' kyst, er et besynderligt sted. Byen, der skiftevis har været priset som idyllisk badeby, nationalt latterliggjort for sin ekstravagance og hadet og elsket af både hippier og high society, er en fantastisk blanding af idyllisk badeby og mangfoldig kultur. Siden slutningen af 1700-tallet, da den excentriske Prins af Wales byggede sit ekstravagante sommerresidens, Royal Pavilion, er Brighton kærligt blevet kaldt for London-on-Sea, og tusindevis af familier og ferierende fra London beklæder stadig byens stenstrande i sommermånederne. Det bemærkelsesværdige royale sommerresidens, der mest af alt ligner et overdådigt indisk palads, er stadig én af byens største seværdigheder. Kønt er det måske ikke, men uanset hvad du synes om det voldsomt ornamenterede bygningsværk, er det netop sådanne mærkværdigheder, der gør Brighton til noget helt for sig selv.

OPdag kontrasterne

At Brighton byder på mere end 1920'er-lignende badebys-idyl er de labyrintiske, grafitti-pyntede shoppinggader kaldet The Lanes et rigtig godt eksempel på. Området, der byder på mere end 300 unikke butikker, afslappede restauranter, økologiske co-operativer og hyggelige barer, emmer simpelthen af undergrunds kreativitet og ud-af-boksen-stemning. Ikke langt derfra ligger Brightons teaterkvarter, hvor både Brighton Dome, Theatre Royal og Komedia sørger for fabelagtige shows og de fancy restauranter og barer skaber stemning i gaderne. Og vil du se byen i fugleperspektiv kan du tage en tur op i 162 meters højde i den rumskibslignende glaspod i360


"Brighton var faktisk én af de allerførste byer til at komme med på den grønne bølge. Derfor findes der et stort udvalg af lækre veganske restauranter, helsebutikker, økologiske spa og yogacentre. Der bliver på alle måder inviteret til at gøre dit stop i Brighton til en lille wellness-oplevelse"

- Ditte, rejsespecialist i Lyngby


 

Kort

Vis på kort

Oplev Sydengland - Skab din egen historie