Pubben John Kavanagh's

Når tørsten melder sig

I udkanten af Dublin i bydelen Glasnevin ligger den charmerede pub, John Kavanagh’s, der gør krav på at være den ældste familieejede pub i Dublin. Pubben blev grundlagt i 1833 og det er nu 7. generation, der driver den. John Kavanagh’s er en ægte viktoriansk bar, der fremstår helt som i gamle dage, og så er her ingen telefon, tv og musik “piped or otherwise”. Kommer du forbi Dublin på din kør-selv-ferie, skal du helt sikkert besøge den lille pub, der har ry for at servere én af Dublins bedste pints. Men du kan også bare nyde en lækker frokost eller "Evening Tapas" i loungen. 

inspiration

Røverhistorier fra pubben

Som med alle gamle pubber, har også John Kavanagh's masser af historier i ærmet. Pubben er fx kendt som ”The Gravediggers” på grund af sin beliggenhed ved Glasnevin Cemetery, og graverne derfor tit kiggede forbi til en velfortjent pint. Det siges, at de gode graverne, ofte kom til at tage kruset med tilbage til arbejdet og derfor fik besked på at medbringe eget krus, hvis de ville have servering.

Irerne har altid været et festligt folk, og i gamle dage standsede ligvognen med kisten også ganske ofte ved pubben, så den efterladte familie og vennerne kunne skylle sorgerne bort. Af og til blev det så festligt, at de glemte at komme videre til selv begravelsen på kirkegården. Man siger, at Dublin’s Cemeteries Committee på den baggrund vedtog en regel om, at begravelser skulle fortages inden middag (det er nu rykket til kl. 15) for at mindske antallet af personer, der kom til begravelserne i stærkt  beruset tilstand eller endog helt udeblev.

Kort

Vis på kort

Oplev Irland - Skab din egen historie