Fjaðrárgljúfur kløften

Gå på kløftens kant og nyd udsigten

Fjaðrárgljúfur er en storslået og imponerende kløft, omkring 100 meter dyb og to kilometer lang. Det menes at den snoede kløft blev dannet under slutningen af den seneste istid for cirka 9 millioner år siden. Kløften ligger ikke langt fra den lille by Kirkjubæjarklaustur, og er relativ ukendt blandt mange turister. Men det er bestemt et mindeværdigt stop for dig, som kører langs sydkysten på Island. Det er muligt at gå langs kløftens kant på gode stier, men det er også muligt at gå i kløftens bund, hvor floden Fjaðrá løber – det skal dog anbefales at gøre ved lavvande.

Kløften ligger en lille times kørsel fra kystbyen Vik, og noget af køreturen er gennem Eldhraun lavafeltet, der bestemt er et stop værd.

Kenneth - Vejle

Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Kort

Vis på kort