Giardino del Semplici i Firenze

1500-tals urtehave

Det er ingen skam at indrømme, når du på et tidspunkt i løbet af dagen bliver træt. Men inden du skynder dig tilbage til hotellet til en velfortjent eftermiddagslur inden middagen, er der lige et par stop mere, du skal forsøge at presse ind. Gå op ad Via Giorgio la Pira. Inde til højre ligger den botaniske have Giardino del Semplici (Haven med de simple ting).

Her har man dyrket og forsket i urtemedicin siden midten af 1500-tallet, og hvem ved, måske kan du finde løsningen på dine ømme fødder. Haven er siden hen blevet udvidet med tropiske planter og planter fra Toscana, og rundt om haven kan du desuden besøge de små museer med hvert deres speciale indenfor botanik og geologi.

Forkæl dig selv med en kaffeoplevelse

Er du ikke helt klar til siesta, men samtidig for træt til mere kunst og kultur, så slå dig ned på en café og nyd en duftende kop caffé.& Selvom kaffen bliver noget dyrere af, at du sætter dig ned, i stedet for at drikke den ved disken, så er det gode penge at give ud efter en lang dag i Firenzes gader. Og hvis du ikke behøver en lur alligevel, så lad fødderne føre dig videre ud i den nordlige bymidtes spændende kroge. Eller find en park og slå dig ned.

Kort

Vis på kort