Charmerende Cinque Terre for livsnydere

14 dages kør-selv-forslag til Cinque Terre & de italienske søer

Tag turen ned gennem Tyskland med overnatninger i Göttingen og Freiburg in Breslau til den italienske kyst ved Cinque Terre. La Spezia er det perfekte udgangspunkt til at besøge den UNESCO-beskyttede nationalpark med det fascinerende og billedsmukke kystlandskab, som bare skal opleves.

Kør-selv turen går videre til Lucca, den skønne middelalderby i Toscana, samt et par dage ved den smukke Gardasø med besøg i de omkringliggende vinområder og romantiske Verona.

Vejen hjem mod Danmark går via de historiske tyske byer Beyreuth, Leipzig og Potsdam og giver mulighed for at snuse til historien her.

 

Fra 13.662 kr.
pr. person i dobbeltværelse for 13 nætter på unikke hoteller

Rejseperiode:
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
14 dage/13 nætter

Længde:
3.500 km

Klimapåvirkning:
639 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • evt. type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Danmark - Göttingen (430 km fra Flensburg / 410 km fra Puttgarden / 390 km fra Rostock)

Afstand: 430 km fra Flensburg / 410 km fra Puttgarden / 390 km fra Rostock

Fra Danmark er der flere ruter at vælge mellem, når I skal til Göttingen, men de tyske motorveje er et godt bud på den hurtigste tur. Kommer I fra Jylland kører I forbi Neumünster, hvor det store designer outlet ligger og I har mulighed for at købe lækre mærkevarer til tilbudspriser. Fra Puttgarden går turen forbi Lübeck, den gamle charmerende havneby ved Østersøen. Nær Hamburg mødes vejene og herfra går det videre stik syd og I kører over Lüneburger Heide, der kunne være et oplagt frokoststop på vejen. I fortsætter mod syd og nede omkring Hannover drejer I fra og kører de sidste ca. 100 km for at komme til Göttingen.

Overnatning på Romantik Hotel Gebhards

Göttingen - Münstertal (558 km)

Fra Göttingen er der godt 525 km til Münstertal, hvis I tager Bundesstrasse via Marburg og forbi Giessen, hvor I fletter sammen med motorvejen. Foretrækker I motorvejen hele vejen, så er turen ca. 20 km længere, men tiden er omkring det samme. Fra Giessen fortsætter I mod syd forbi Frankfurt til Heidelberg. 

Vi vil anbefale, at I tager et par stop undervejs sydpå, og hvad kan være bedre end et par af de tyske byer undervejs? Heidelberg kan være et første stop undervejs, og når I ankommer til Heidelberg, er slottet, der troner på en bakketop over den gamle bydel. Sammen med den gamle bro er det nogle af Tysklands mest imponerende seværdigheder. 

Efter besøget i den romantiske by Heidelberg går turen videre sydpå med næste stop fx i Baden-Baden. Køreturen tager kun ca. 1 time, så I er hurtigt fremme og har tid til at kigge nærmere på den fornemme og elegante by. 

Efter frokost går turen videre, og I kan tage turen direkte til Münstertal eller supplere de tyske byer med en naturoplevelse i idylliske Glottertal. Her kan I få strakt benene og få frisk bjergluft inden i fortsætter mod jeres hotel..

Overnatning på Romantik Hotel Spielweg i Münstertal

 

 

Freiburg im Breislau - Rapallo (616 km)

Turen i dag tager jer gennem Schweiz med flotte over bjerge, byer og søer - og forbi byer som Luzern og Lugano. Når først I har krydset grænsen til Italien ved Chiasso, så gør fx et stop ved Como-søen, hvor I kan strække benene og få frisk luft inden turen fortsætter forbi Milano til Genova ved Middelhavet. Herfra er der kun 30 kilometer tilbage før I kommer til dagens mål i Rapallo.

Nyd aftenen med en gåtur på byens stræder og torve, og slut måske af med en middag på en cafe ved havnen.

Overnatning på Grand Hotel Bristol Resort & Spa

Rapallo

Nyd dagen i Rapallo og udforsk den gamle by, og hvis bilen skal bruges, så anbefaler vi en tur langs kysten ud til Portofino. Her finder I en charmerende og afslappende by med charmerende huse, der ender nede ved naturhavnen. Netop naturhavnen har været baggrunden for byens udvikling som fiskerby lige siden Romertiden.

Overnatning på Grand Hotel Bristol Resort & Spa

Rapallo - La Spezia (110 km)

Turen går videre til et af rejsens naturmæssige højdepunkter - Cinque Terre.

Vejen til næste stop tager jer sydpå langs kysten og en bue ind i landet nord om Cinqute Terre. Dagens etape er ikke lang hverken i tid eller kilometer, så I har mulighed for stop undervejs eller tage direkte frem for at begynde jeres udforskning af Cinque Terre.

Den UNESCO-beskyttede nationalpark Cinque Terre er et fascinerende og billedsmukt kystlandskab med det vilde hav, de små vinterrasser og de abrikosfarvede småbyer, der klynger sig til bjergsiderne. Navnet Cinque Terre stammer fra de fem småbyer, der ligger som pastelklynger af huse langs den forrevne klippekyst. Riomaggiore, Manarola, Corniglia, Vernazza og Monterosso byder på ægte italiensk charme, lokale specialiteter og friskfanget fisk. I kan nemt bruge de næste to dage på at opleve Liguriens måske smukkeste kyststrækning.

Riomaggiore er den pastelfarvede by med den lille marina og de stejle gader med charmerende middelalderstemning. Manarola er en lille levende fiskerby, hvor joller bliver trukket helt op i de farvestrålende gader. Her flankerer de den charmerende hovedgade, der bugner af hyggelige caféer og lokale butikker. Corniglia er nok den mindst turistede af byerne med sine stejle gader, smalle passager og mange småforretninger. Vernazza byder på smukke, tætbyggede huse i skønne terrakottafarver - nyd en kop kaffe eller et glas køligt hvidvin på en af pladsens mange fortovscaféer. Monterosso er den største af de fem byer. Her finder I Cinque Terres bedste strande, hyggelig kyststemning og en bred strandpromenade.

Overnatning på The Poet Hotel i La Spezia

La Spezia - oplev Cinque Terre

Den bedste måde at opleve byerne i Cinque Terre er til fods på de tilsammen 15 kilometer lange vandrestier, der forbinder de fem pastelperler. Stierne varierer i sværhedsgrad og snor sig langs klippesider, vin-terasser og grønne bakkelandskaber.

Bilkørsel er ikke tilladt i byerne, så lad bilen stå i La Spezia og tag regionaltoget til Riomaggiore. Er vejret lidt blandet eller benene ømme, kan I sagtens tage regionaltoget, der stopper ved hver af de fem byer og kører cirka hver 20. minut.

Riomaggiore er den pastelfarvede by med den lille marina og de stejle gader med charmerende middelalderstemning. Manarola er en lille levende fiskerby, hvor joller bliver trukket helt op i de farvestrålende gader. Her flankerer de den charmerende hovedgade, der bugner af hyggelige caféer og lokale butikker. Corniglia er nok den mindst turistede af byerne med sine stejle gader, smalle passager og mange småforretninger. 

Overnatning på Le Ville Relais i La Spezia

 

La Spezia - oplev Cinque Terre

Vernazza byder på smukke, tætbyggede huse i skønne terrakottafarver - nyd en kop kaffe eller et glas køligt hvidvin på en af pladsens mange fortovscaféer. Monterosso er den største af de fem byer. Her finder I Cinque Terres bedste strande, hyggelig kyststemning og en bred strandpromenade. Og er I friske så tag en kajaktur fra Monterosso, så I også får set Cinque Terre fra vandsiden.

I stedet for at tage toget tilbage til La Spezia, så tag den lille færge fra Monterosso, der sejler hele vejen til La Spezia – husk dog at det er vigtigt at checke afgangene på forhånd, da vind, vejr og strømme kan være afgørende for om færgen sejler.

Overnatning på Le Ville Relais i La Spezia

La Spezia - Pisa - Lucca (112 km)

Efter et par gode dage i Cinque Terre er det tid til et par andre oplevelser i det nordvestlige hjørne af Toscana.

Vejen sydpå til første stop i Pisa er ikke lang med mindre I lader jer lokke af en flot strand og en dukkert i Det Liguriske Hav, og vel fremme i Pisa et det helt klart den UNESCO beskyttede Piazza dei Miracoli, der trækker. Her står det skæve tårn sammen med Kampanilen, domkirken, dåbskapellet og kirkegården Camposanto, så her er masser at se og opdage.

Fortsæt nordpå ad SS12 fra Pisa i retning mod Lucca, hvor I finder Alberg Villa Marta 10 minutters kørsel syd for Lucca.

Overnatning på Albergo Villa Marta ved Lucca

Lucca

I har en hel dag til rådighed i den fine by, Lucca.

Lucca er en skøn middelalderby og er kendt for sin gamle bymidte. Hele den gamle by er omkranset af en flot intakt bymur fra renæssancen, hvor I på den ene side har udsigt over middelalderbyen og på den anden side grønne græsarealer. Gå rundt i byens smalle gader med gamle bygninger, der prydes af altankasser med farverige blomster, og hold pause undervejs på en af byens herlige restauranter med autentisk italiensk mad og gelato.

Piazza San Martino er byens markedsplads, hvor I ser domkirken Duomo di San Martino, og på Piazza dell’Anfiteatro har dyr og gladiatorer kæmpet på byens gamle amfiteater.

Trækker byens omgivelser, så kan vi fx anbefale jer at besøge landsbyen Matraia og vingården Fattoria Colle Verde, der ligger ca 20 km nord for Lucca. Vingården ligger i smukke omgivelser, omgivet af bølgende grønne bakker med vinmarker og oliventræer i tusindvis. Her er der mulighed for at komme på en guidet tur, hvor I lærer om vingårdens organiske produktion af vin og olivenolie.

Overnatning på Albergo Villa Marta ved Lucca

Lucca - Gargnano ved Gardasøen (380 km)

Nu går det nordpå og i dag vil I både opleve bjerge og slette inden I kommer frem til dagens endemål ved Gardasøen.

I kan vælge mellem to ruter nordpå - via Firenze, Bologna, Modena og Verona eller via Parma, Fidenza og Brescia. Begge veje fører jer til Gardasøen og er omtrent lige lange i tid og distance, men vi vil foreslå den sidste med stop fx i Parma med tilhørende frokost.

Fortsæt til byen Brescia, der i mange år har været et lidt overset turistmål, da den primært har været kendt som industriby. Dog har byen oplevet en kulturel opblomstring de senere år takket være det smukke 700-tals kloster Santa Giulia, et kæmpe kompleks, der giver jer en smag på regionens spændende historie og huser flere kunstskatte og til tider kunstudstillinger.

Fortsæt op ad Gardasøens østlige kyst til I når dagens destination i Cargnano.

Overnatning på Grand Hotel Gardone ved Gardasøen

Gardasøen - udflugt langs Gardasøen

Gardasøen er Italiens største sø og nok også et af de mest populære turistmål. Naturen her er ubeskrivelig smuk, da den ligger omkranset af olivenlunde og sirlige vinmarker, snoede bjergveje og småbyer, der emmer af italiensk charme.

Besøg Riva, der er en romantisk by at slentre rundt i med en uimodståelig malerisk havn og hyggelige gader. Stranden her er også én af de største ved søen og et oplagt sted at slappe af ved den svale sø.

Ikke langt fra Riva ligger også byen Limone, nok den smukkeste af alle byerne ved søen, hvor snoede gader og citrontræer sørger for en hyggelig stemning. Men I kan også køre til middelalderbyen Malcesine på den bjergrige og naturskønne østbred eller finde jeres eget lille paradis blandt de mange små byer ved søens bred.

Overnatning på Romantik Boutique Hotel Villa Sostaga i Cargnano

Gardasøen - udflugt til vinområderne og Verona

Italien er kendt for sine vine og i området omkring Garda søen kan I stifte nærmere bekendtskab med vinområderne Valpollicella og Bardolino. 

Følg Bardolino-vinruten mod rubinrøde og krydrede Bardolino-vine og/eller fortsæt på ”Strada del vino Valpolicella” igennem hyggelige landsbyer mod store vinoplevelser. Her er masser af god vin til at tage med hjem i bagagerummet.

Fortsæt til Verona vil I møde en gammel romersk by, fuld af ruiner og romantik - og så er den optaget på UNESCO's verdensarvsliste over beskyttet kultur. De sidste godt hundrede år er folk valfartet til Verona for at overvære en opera i den gamle arena, hvor krig og kærlighed udspiller sig under åben himmel. Shakespeares drama om Romeo og Julie udspiller sig andre steder i byen, og de fleste besøgende må lige ind i gården til Casa di Guilia, Julies hus, for at se balkonen, hvor Julie ventede på sin Romeo. 

Verona passer til et besøg sidst på dagen, og når I er færdige med Romeo og Julie og gamle ruiner, så har byen også en masse gode shoppingmuligheder inden for mode og design.

Overnatning på Romantik Boutique Hotel Villa Sostaga i Cargnano

Gargnano - Bayreuth (736 km)

Efter en række pragtfulde dage i Cinque Terre og ved Norditaliens smukke søer er det tid til afrejse og turen går nu retur til Danmark. Vi har valgt at lægge en pæn strækning hjemad denne dag, så I klarer turen gennem Italien, Østrig og frem til Bayreuth på en gang. 

I kan naturligvis også vælge enten at forlænge turen med et par dage mere ved søerne, tage længere sydpå til Toscana eller lægge et par ekstra overnatninger undervejs på turen hjemad. Ekstra overnatning/-er kan fx lægges i Ehrwald i Tyrol tæt på Zugspitze, så I her kan nyde en dag eller to i Alperne på turen nordpå.

Overnatning i Bayreuth

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 13.662 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 13 overnatninger i dobbeltværelse på unikke hoteller


Prisen inkluderer ikke

  • Færge, parkering, vejafgifter og brændstof
  • Udflugter og entrebilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

  • 1 overnatning i Göttingen
  • 1 overnatning i Münstertal
  • 2 overnatninger i Rapallo
  • 3 overnatninger i La Spezia
  • 2 overnatninger ved Lucca
  • 3 overnatninger i Cargnano ved Lago di Garda
  • 1 overnatning Bayreuth

 

 

Ekstra oplevelser

I kan forlænge rejsen med flere stop i Italien, Tyskland eller Østrig undervejs. Eller foretrækker I at flyve til Italien kan vi også arrangere fly til Milano, Firenze eller andre nærliggende lufthavne samt billeje herfra.

Ønsker I inspiration og rådgivning fra vores dygtige rejsespecialister, kan de kontaktes HER.

Ønsker du inspiration fra vores rejsespecialister?

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011