Nekropolis i Tarquinia

Oplev de dødes by

Etruskerne, der beboede store dele af især Midtitalien fra ca. 800-100 fvt, altså før romerne kom til, var et ganske fascinerende oldtidsfolk. Udover deres ekstremt veludviklede og moderne kultur troede de også inderligt på et liv efter døden. Som du måske kender det fra den egyptiske kultur gav de derfor deres afdøde gaver som mad og drikke med i graven. Ofte var gravene kunstfærdigt udformede og lignede de huse, etruskerne boede i i levende live.

I byen Tarquinia godt 1 1/2 time fra Rom finder du en af disse fantastiske dødebyer, hvor gravene ligefrem er organiserede som byer med gader, stræder og pladser. Selve gravene har form af huse, små hytter og sarkofager, skåret ud i sten og smukt dekorerede. Byerne kaldes de dødes by – nekropolis – og på UNESCOs liste over verdensarv. Nakropolis i Tarquinia er specielt kendt for sine fantastiske malede gravkamre. Det kan du bl.a. opleve de imponerende frescoer i berømte gravkamre som Tomb of the Lionesses, The Hunter's Tomb og Tomb of Hunting and Fishing.

 

Kort

Vis på kort

Oplev Umbrien - Skab din egen historie