vinområdet Vernaccia di San Gimignano

hvidvin og verdens bedste is

Omgivet af bølgende og sirligt vindyrkede marker dukker UNESCO-byen San Gimignanos 13 middelaldertårne op i horisonten. Stejle gader og pittoreske piazzaer fyldt med små lokale restauranter kendetegner byen, der ligger en times kørsel syd for Firenze. Spis æstetisk og autentisk på Cum Quibus, nyd verdens bedste is på Gelateria Dondoli og tag på jagt efter den sofistikerede hvidvin Vernaccia di San Gimignano i det omkringliggende landskab. San Gimignano er et velsmagende og smukt stop på jeres kør-selv-ferie i Toscana.

inspiration

Michelangelos favoritvin

”Den kysser, slikker, bider og stikker” skrev Michelangelo i 1643 om den hvide vernaccia-drue, som siden 1200-tallet har prydet bakkerne omkring San Gimignano. Hvidvinen er stadig områdets stolthed, og det bakkede landskab gemmer derfor på gode smagsoplevelser i maleriske omgivelser.

På Tenuttio Torciano byder vinbonden Pierluigi jer velkommen. Han er 15. generation på vingården og tager imod jer med åbne arme og italiensk charme. Sæt jer til rette ved langborde mellem vintønder og smag på den prisvindende produktion, imens I lærer alt, der er at vide om bouquet, og smag. Eller hvad med at smage den karismatiske Vernaccia i 1100-tals tårnet på Fattoria San Donato. Vinen og udsigten ud over vinmarker, cypresser og olivenlunde får alt til at gå op i en højere enhed.

Kort

Vis på kort

Oplev Toscana