Sanselige Toscana

12 dages kør-selv-forslag til det sanselige Toscana

Toscana er ideelt for jer, der vil ud på et sanseligt eventyr. På denne 12-dages rejse i det toskanske vinland kan I lade jer opsluge af bølgende bakker, olivenlunde, pinjetræer og sirlige vinmarker og blive forført af den rustikke charme og specielle atmosfære i de toskanske landsbyer. I Toscana venter jer en verden af skønhed, kunst, kultur og livsglæde.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Italiens storslåede landskaber.

Fra 5.096 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 11 nætter

Rejseperiode:
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
12 dage/11 nætter

Længde:
3.800 km

643 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • evt. type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

Dagsprogram

Danmark - Göttingen (420km/405km/440km)

Afstand: 420 km fra Flensburg / 405 km fra Puttgarden / Rostock 440 km

Fra Danmark er der flere mulige ruter at vælge mellem, men de tyske motorveje fører jer den hurtigste vej ned mod Italien. Lige syd for Hamburg mødes vejene fra Flensburg og Puttgarden. Herfra går turen over Lüneburger Heide via Hannover til Göttingen, hvor en overnatning venter.

Overnatning i Göttingen området.

Göttingen - Freiburg im Breisgau (514 km)

Fra Göttingen er der lige under 500 km til Freiburg im Breisgau, hvis I tager Bundesstrasse via Marburg og forbi Giessen, hvor I fletter sammen med motorvejen. Foretrækker I motorvejen hele vejen, så er turen ca. 20 km længere, men tiden er omkring det samme. Fra Giessen fortsætter I mod syd forbi Frankfurt til Heidelberg. 

Vi vil anbefale, at I tager et par stop undervejs sydpå, og hvad kan være bedre end et par af de tyske byer undervejs? Heidelberg kan være et første stop undervejs, og når I ankommer til Heidelberg, er slottet, der troner på en bakketop over den gamle bydel. Sammen med den gamle bro er det nogle af Tysklands mest imponerende seværdigheder. 

Efter besøget i den romantiske by Heidelberg går turen videre sydpå med næste stop fx i Baden-Baden. Køreturen tager kun ca. 1 time, så I er hurtigt fremme og har tid til at kigge nærmere på den fornemme og elegante by. 

Efter frokost går turen videre, og I kan tage turen direkte til Freiburg im Breisgau eller supplere de tyske byer med en naturoplevelse i idylliske Glottertal. Her kan I få strakt benene og få frisk bjergluft inden i fortsætter mod jeres hotel..

Overnatning i Freiburg im Breisgau.

Freiburg im Breisgau - Montecatini Terme (782 km)

Turen i dag tager jer gennem Schweiz og fortsætter via Luzern og Lugano til den italienske grænse ved Chiasso. Herefter går det ned over Po-sletten og videre over Milano og Parma frem til Middelhavet ved La Spezia for at ende i Montecatini Terme.

Turen gennem Schweiz er utrolig flot og byder på flotte syn over bjerge, byer og søer, og når I kommer til Italien er der samme udbud blot suppleret af Po-sletten. Gør stop fx ved Como og nyd Como-søen, og vil I have lidt italiensk by-fornemmelse, så kan vi anbefale et stop i Parma.

Overnatning i Montecatine Terme

Montecatini Terme - Toscanas historiske kurby

Velkommen til den historiske kurby Montecatini Terme, hvis naturlige kilder er kendt for sine helbredende virkning. Byen er med de mange Art Nouveau-bygninger med snørklet smedejerndetaljer og pastelfarvede freskoer et smukt syn, så brug det resterende af dagen på at indsnuse byens rolige atmosfære med en spadseretur ad den smukke hovedgade Viale Vivaldi og slap af med lækre toskanske specialiteter og lokal vin. I kan også gå en hyggelig tur i den idylliske park Il Parco delle Terme, der byder på naturskønne oplevelser.

Overnatning i Montecatini Terme
 

Montecatini Terme - udflugt til Montecatini Alta, Lucca eller Barga (136 km)

Denne formiddag kan I hoppe på den charmerende 1800-tals bjergbane til byen Montecatini Alto, der ligger i 299 meters højde over Montecatini Terme. Bjergbanens nedre station ligger kun 2 kilometer fra Terme's centrum, og turen op til Alto byder på bjergtagende udsigter over det toskanske landskab. Selve Montecatini Alto er med sine gamle slotte, kirker, tårne og smukke fontæner et fortryllende lille sted, og på det lille torv kan I med en kop kaffe eller et køligt glas vin i hånden nyde synet af de lokale, der summer rundt på dagens gøremål.

Tilbage i Montecatini Terme kan I bruge en afslappende eftermiddag i et af byens mange kurbade. Især kurbadet Tettuccio, der har eksisteret siden 1400-tallet, giver med sine klassiske søjler, springvand og eksotiske natur følelsen af at befinde sig i et klassisk romersk bad. Er I mere i det kulturelle hjørne, kan I opleve værker af kunstnere som Dalí og Miró på Dino Scalabrino Kunstakademi.

Trænger I til en længere tur, så kan både Lucca eller Barga være interessante byer.

Overnatning i Montecatini Terme
 

Montecatini Terme - Firenze - Greve in Chianti (91 km)

Turen denne morgen går igennem Toscanas bølgende bakker og sirlige vinmarker til kulturens by, Firenze. Hvert hjørne i denne imponerende by emmer af historie, kulturelle skatte, uovertruffen arkitektur og italienske specialiteter. For de kulturelt interesserede kan dagen spenderes omkring Piazza del Duomo, hvor i finder Giotto’s klokketårn, Dante museet og ikke mindst skulpturmuseet Bargello.

Vær også sikker på at besøge Palazzo Vecchio, der nok er den mest berømte attraktion i Firenze. Vil I hellere bruge dagen på at mærke den fantastiske florentinske atmosfære, kan området ved Piazzale Michelangelo være et godt sted at gå på opdagelse. Kør videre til den charmerende Greve in Chianti, hvor I tilbringer aftenen og overnatter.

Overnatning i Greve in Chianti

Greve in Chianti - udflugt til Montefioralle og vingårdene langs Strada di Chianti

Greve in Chianti ligger smukt placeret i det populære vinområde Chianti, så det er oplagt at bruge dagen på en udflugt til de mange vingårde langs Strada di Chianti. Her er vinmarker med snorlige rækker af vinranker, der strækker sig så langt øjet rækker kun afbrudt af bakketoppe, men vær sikker på at det fortsætter.

. Her I finder nogle af vinområdets centrale byer, der ligger langs den berømte vinrute Chianti Classico. Byen Greve in Chianti er et must see, hvorfra I kan tage en afstikker til den charmerende landsby Castello di Montefioralle og det imponerende vinslot Castello di Verrazzano.

Men dette smukke område er også oplagt at ”fare vild” i, da de krogede veje gemmer på et utal af charmerende byer og vingårde, hvor I kan skabe jeres eget toskanske eventyr.

Overnatning i Greve in Chianti
 

Greve in Chianti - udflugt til San Gimignano og Monteriggioni (108 km)

Dagen i dag vil tage jer tilbage i den spændende og ofte voldsomme historie, der er foregået i Toscana.

Et højdepunkt er et stop og en vandretur i den UNESCO-beskyttede by San Gimignano, der ud over at have et fascinerende historisk centrum også er et populært vinområde. Forkæl jer selv med én af Italiens bedste hvidvine, Vernaccia, og andre lokalproducerede specialiteter. Her kan I også besøge det charmerende vinmuseum eller gå på opdagelse i naturområdet Castelvecchios smukke og varierede landskab uden for byen.

Et andet højdepunkt er den 

Da borgen blev bygget i begyndelsen af 1200-tallet var der konstant krig mellem de store byer Firenze og Siena. Folk fra Siena byggede borgen på et strategisk stærkt udsigtspunkt og i sikker afstand til Siena, så de kunne holde øje med hovedvejen, Via Cassia, og forsvare sig, når de florentinske krigere kom. Udsigten holder stadig den dag i dag, og du har mulighed for at komme op langs muren og selv inspicere den formidable udsigt 

Overnatning i Greve in Chianti
 

Greve in Chianti - Montepulciano (135 km)

På vejen mod syd til Montepulciano kan I vælge at køre ad den berømte rute Le Strada del Gallo Nero – Den Sorte Hane – der er et netværk af smukke veje, der bringer jer på en sanselig rejse igennem Chiantis fantastiske landskaber drysset med pittoreske byer, historiske sights og vin i særklasse.

Læg vejen forbi den historiske Panzano og Castellina in Chianti, som begge emmer af den ægte Chianti-atmosfære og toskansk gæstfrihed. Og hvis I vil opleve nogle af de mest charmerende byer i det sydlige Chianti fortsætter I til Radda in Chianti, den historiske Lecchi in Chianti og maleriske San Sano, og slutter af med en afstikker til det imponerende vinslot Castello di Brolio.

I kan også lægge vejen forbi den fascinerende og historiske by Siena. Byen udfolder sig omkring det unikke Piazza del Campo, hvor I kan nyde byens fantastisk atmosfære ved at slentre igennem de hyggelige gader og indsnuse det lokale liv. Denne middelalderby er nok én af Italiens smukkeste og har en fantastisk atmosfære, som I bør give jer tid til at nyde ved at slentre igennem de hyggelige gader. Besøg den imponerende katedral eller gå på opdagelse i de mere lokale områder ved kirken San Francesco, fortet La Fontezza og parken Orti dei Tolomei.

På den videre vej mod Monteplulciano finder I det UNESCO-beskyttede naturområde Val D’Orcia, hvis frodige bakkedale er hjem for den berømte Brunello-vin. Alt i alt en tur, som nok skal mætte jeres sanser og kulturelle nysgerrighed. Aftenen tilbringer I i hyggelige Montepulciano.

Overnatning i Montepulciano
 

Montepulciano - udflugt til Montalcino og klosteret Abbazia di Sant'Antimo (95 km)

Byen Montalcino er placeret midt i Brunello-området omringet af blomsterenge, olivenlunde og vinmarker og er et ideelt sted at nyde et glas vin i eftermiddagssolen. Montepulciano er charmerende placeret på en bakketop med en imponerende udsigt over frodige dale. Byen lægger også navn til den populære vin, Vino Nobile di Montepulciano og der er rig mulighed for at gå på opdagelse i de mange vinforhandlere i byens gamle centrum. Her findes også et mylder af små butikker, trattoria’er og mennesker, og det er svært ikke at blive grebet af stemningen. Området omkring byen er oplagt til spadsereture igennem det typiske toskanske landskab, som man ikke kan andet end at elske.

Tag også en afstikker til klostret Abbazia di Sant’Antimo.

Overnatning i Montepulciano

Montepulciano - Bayreuth (1092 km)

Turen går nu retur til Danmark, og vi har valgt at lægge en pæn lang strækning hjemad denne dag, så I klarer turen gennem Italien, Østrig og frem til Beyreuth på en gang. 

I kan naturligvis også vælge enten at forlænge turen med et par dage mere i Toscana, tage længere sydpå og runde fx Rom eller lægge et par ekstra overnatninger undervejs på turen hjemad. Ekstra overnatning/-er kan fx lægges i Mutters i Østrig, der flere gange er valgt som den smukkeste by i Tyrol, så I her kan nyde et par dage på turen nordpå.

Overnatning i Beyreuth

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 5.096 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 11 hotelovernatninger i dobbeltværelse
     

Prisen inkluderer ikke

  • Flybilletter
  • Billeje
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om rejsen

  • 1 overnatning i Göttingen
  • 1 overnatning i Freiburg im Breisgau
  • 3 overnatninger i Montecatini Terma
  • 3 overnatninger i Greve in Chianti
  • 2 overnatninger i Montepulciano
  • 1 overnatning i Bad Kissingen

 

Ekstra oplevelser

I kan også køre ruten omvendt, forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Firenze eller Siena, tage en afstikker til Rom, et par ekstra overnatninger på ud- eller hjemturen eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Søg og bestil din kør-selv-ferie online

Ønsker du inspiration fra vores rejsespecialister?

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011