Bridgewalking på Auckland Harbour Bridge

Er du frisk på at bestige Aucklands ikoniske stålbro?

Er du bange for højder? Det skal du ikke være, hvis du skal bestige Auckland Harbour Bridge. Og så alligevel – der er nemlig ikke noget at være bange for. Du er hele tiden fastspændt med en sele og en wire til broen. Det er en ret vild oplevelse at stå der på toppen af den ikoniske stålbro - se bilerne passere under dig og skibene under dem, og nyde den imponerende panoramaudsigt til Auckland.

Det er faktisk heller ikke noget du kan prøve hvor som helst. Der er kun fire steder i verden, hvor du kan komme på Bridge Climb. De tre ligger på den sydlige halvkugle (Brisbane, Sydney og Auckland) og så selvfølgelig vores egen gamle Lillebæltsbro.

Inspiration

Du kommer op i 64 meters højde

Turen på broen tager ca. to timer og byder naturligvis på en hel del trapper, men oplevelsen er alle trinnene værd! Du når 64 meter op over vandet i Waitemata Harbour, og får 360 graders udsyn samtidig med at din guide fortæller historier om broen, Auckland og de omkringliggende områder.

Hvis du ikke har bil til rådighed, kan turen bestilles med gratis bustransfer fra SkyCity, der ligger i hjertet af Auckland.

Joan fra butikken i Odense

Er bridgewalking ikke vildt nok for dig, så kan du kombinere turen med et bungy jump. Der hoppes fra en platform under broen ca. 40 meter over vandet. Bagefter bliver du hejst op igen, og kan fortsætte din tur op på toppen af broen. Er du frisk?

Kort

Vis på kort

Oplev Nordøen - Skab din egen historie