Cathedral Cove på Coromandel-halvøen

En vaskeægte Kiwi-oplevelse på Nordøen

Bringer kør-selv-ferien i New Zealand jer til Coromandel-halvøen, kan I se frem til naturoplevelser I sent vil glemme. Klippeformationen Cathedral Cove er bare én af dem. Det hele starter med en flot vandretur fra Hahei Beach, hvor der også er mulighed for at parkerer.

Vandreturen er ikke særlig anstrengende, men det går lidt op- og ned og der er en del trapper på ruten. Målet når I efter ca. 45 minutter, hvor I til sidst kommer gennem et gigantisk buet hul i klipperne til den klippeomkransende strand med lækkert gyldent sand. I den anden ende af stranden, står klippen ”Te Hoho”, der gennem århundrede er formet af vind og vejr - vildt imponerende.

Cathedral Cove er med i en scene fra The Chronicles of Narnia, hvor børnene ankommer til Narnia i filmen, Prince Caspian fra 2008.

Inspiration

Sådan kommer I til Cathedral Cove

Det er ikke muligt at parkere hvor stien starter, men lige når I kommer ind i Hahei, ligger der en parkeringsplads til højre. Parker og tag shuttlebussen op til Grange Road hvor stien starter eller gå selv de ekstra 20 minutter via Hahei Beach. I skal være opmærksom på, at der ikke er toiletter, butikker eller skraldespande langs stien eller ved Cathedral Cove, så sørg for at få fyldt vandflasken op, inden I begiver jer ud på turen.

Shuttlebussen koster $ 5 pr. voksen, $ 3 pr. barn og $ 10 for en familie med to voksne og to børn for en returbillet (2019 priser).

Har I ikke lyst til vandreturen, kan I tage en vandtaxa fra Hahei Beach. Da båden ligger til på stranden, skal I være opmærksomme på, at I kan risikere at gå i vand til knæene, så sørg for at tage skoene af og smøg bukserne godt op.

Oplev Catheral Cove i kajak


"Efter Cathedral Cove kan I køre de 10-15 minutter til Hot Water Beach. Her kan I gøre som de lokale, grave jeres egen spa-pool i sandet og nyde godt af de varme vand, der kommer boblende op gennem sandet. En helt unik Kiwi-oplevelse. "


Kort

Vis på kort