Halvøen Taiaroa Head

en enestående naturoplevelse

Sæler og søløver går på land for at ligge på halvøen Taiaroa Heads klipper. På pynten har kongealbatrosserne slået sig ned i den eneste landbaserede ynglekoloni i verden, og verdens mest sjældne pingvin, den guløjede, har sit hjem blandt klitterne.

Byen Dunedins indbyggere, der ligger på New Zealands Sydø, har altid været opmærksomme på de mange sjældne dyrearter, der har valgt at bo på deres dørtrin. Derfor sætter de en ære i at beskytte dem, så du i dag, kun ca. en times kørsel fra Dunedin, kan få naturoplevelser, som kun findes dette ene sted på jorden.

Besøg Royal Albatross Center. Det er imponerende at se de prægtige fugle med de tre meter store vingefang, fange vinden og holde sig selv i luften i en svævehastighed på op til 100 km i timen.

Efter landing bevæger de sig i en mildest talt gakket gangart, som kun Monty Python kunne gøre dem efter, tilbage til de trygge rammer i yngleområdet. Et fantastisk syn med kombinationen af elegance i luften og klodsethed på jorden.

Kort

Vis på kort

Oplev Sydøen - skab din egen historie