Hawkes Bay - New Zealands andenstørste vinregion

Skønne vingårde og vin i verdensklasse

Er du rejst til New Zealand for at besøge nogle af deres smukke vinregioner og smage på de gyldne dråber? Vi kan på det varmeste anbefale Hawkes Bay ca. 5-6 timers kørsel syd for Auckland. Ud over en kyststrækning med skønne strande og masser af vandsportsaktiviteter, så er er Hawkes Bay den andenstørste og ældste vinregion og i New Zealand. I dag er området dækket af mere end 200 vinmarker og næsten 100 vingårde, hvor der dyrkes og produceres rød- og hvidvine af druerne Syrah, Chardonnay, Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Det pragtfulde, tørre og tempereret klima med lune somre, kølige vintre og en meget righoldig jord, gør forholdene optimale for dyrkning af vin. Det er et skønt område at køre rundt i, hvor du selv kan besøge nogle af de mange vingårde. En anden mulighed er at tage på en tur med guide eller udforske området på cykel. Hawkes Bay er en del af den 485 kilometer lange Classic New Zealand Wine Trail der starter i Napier og slutter i Blenheim på Sydøen. En anden mulighed er den 200 kilometer lange Hawkes Bay Trail, som du kan dele op så den passer dig – der er ingen mangel på lækker vin og mad undervejs. De fleste ture er med udgangspunkt fra Art Deco byen Napier men også fra byerne Havelock og Hastings.

Kort

Vis på kort