Mount Aspiring Nationalpark

PARADIS FOR VANDRERE

Mount Aspiring Nationalpark er et vidunderligt mix med vild natur, høje, sneklædte bjerge og smukke floddale. New Zealands tredje største nationalpark ligger på sydøen, er nabo til Fiordland Nationalpark og har tre af de højeste gletsjere i Oceanien – og så er optagelsen i Ringenes Herre, hvor Gandalf ridder op til Isengard i Nan Curunír, optaget i Mount Aspiring Nationalpark. Tager du på vandretur i Mount Aspiring Nationalpark er det ikke bare god motion – det er også vitaminer for sjælen med de natursceneriske omgivelser. Her er vandreruter for alle niveauer.

Inspiration

5 fantastiske vandreture

  1. The Blue Pools
    En kort gåtur gennem bøgeskov fører til to svingbroer, hvorfra du kigger ned på krystalklare blå pools. En perfekt tur med børn og om sommeren er der mulighed for en forfriskende svømmetur.
    Varighed ca. 1 time. Sværhedsgrad: Let 
     
  2. Rob Roy Glacier
    Rob Roy Glacier er den funklende juvel i Mount Aspiring nationalparkens krone og en af de bedste og mest varierede halvdagsvandringer i New Zealand. Turen belønner vandrere med den spektakulære udsigt over Rob Roy-gletsjeren flankeret af 600 meter højt vandfald. Bedst med lidt større børn.
    Varighed ca. 3-4 timer. Sværhedsgrad: Let 
     
  3. Blue-Young Link Track

    Denne tur er en forlængelse af The Blue Pools. Kort efter den første svingbro krydser den Blue Pools Bridge med en fantastisk udsigt op ad elverbredden. Herfra fortsætter turen gennem bøgeskov, forbi landbrugsjord og bush, der fører til mundingen af Young River. 
    Varighed ca. 3-4 timer. Sværhedsgrad: Mellem
     

  4. West Matukituki
    En forholdsvis nem 2-timers tur (hver vej) langs floden i West Matukituki-dalen omgivet af høje bjerge og gletsjere fører til Aspiring Hut - en Kiwi backcountry hytte. Prøv evt. også en af de mange korte vandreture omkring hytten. OBS - du kan også cykle denne rute.
    Varighed ca. 2½ til 6 timer. Sværhedsgrad: Mellem til øvet
     
  5. Mount Brewster Track
    Se her hvis du er øvet og ønsker en god stejl dagstur! Efter en indledende flodkrydsning (tjek nedbørssituationen), går du op gennem frodig bøgeskov og derefter buske, indtil du når bakketoppen med fantastisk udsigt. Du er omgivet af sneklædte bjerge, vandfald og en idyllisk rød hytte, så der er god mulighed for at tage nogle smukke billeder.
    Varighed ca. 6 til 8 timer. Sværhedsgrad: Øvet
     

Bemærk: Tjek vejrforhold og evt. forbehold eller advarsler på Mount Aspiring National Park Visitor Centre i Wanaka.

Kort

Vis på kort

Oplev Sydøen