Herfra blev Skotland regeret fra 1388 til 1420
Lige hvor River Teith slår et sving omtrent 10 kilometer nordvest for Stirling er det perfekte sted til at kontrollere sejladsen på floden og trafikken op mod Callander, hvor det skotske højland starter. Her byggede romerne det første fort, og det nuværende Doune Castle blev påbegyndt i 1200-tallet og fik sin endelige form under Robert Steward, der var søn af den skotske konge Robert II.
Det var fra Doune Castle, at Robert Steward regerede Skotland fra 1388 til sin død i 1420, som stedfortræder for sin far kong Robert II, hans bror kong Robert III og hans nevø kong James I, der levede i tvunget eksil i England.
Doune Castle var både en formidabel fortifikation, men tillige en passende komfortabel og repræsentativ ramme om det skotske hof. Når I kommer ind gennem det 30 meter høje porthus og fortsætter ind i den imponerende Lord’s Hall, der er en af de bedst bevarede af sin slags i Skotland, med smukke egetræsudskæringer, galleri til musikken ved festlige lejligheder og hele to pejse for at sikre en behagelig temperatur i det lunefulde skotske vejr.
En fortifikation som Doune Castle har naturligvis taget del i en del stridigheder, der betød at det faldt i ruin i årene op mod 1800 indtil det i slutningen af 1800-tallet blev renoveret med nyt tag og interiør i Lord's Hall indtil bygningen i dag bliver vedligeholdt af Historic Environment Scotland.
Fra Elizabeth Taylor til Monty Pyton
Doune Castle har med sine imponerende mure og den smukke Lord’s Hall været ramme for adskillige film om middelalderen og den skotske historie, med filmen fra 1952 om Sir Walter Scotts Ivanhoe med ingen ringere end Elizabeth Taylor og Robert Taylor i hovedrollerne som den mest kendte.
Senere har Monty Pyton også været på spil, da Doune Castle lagde baggrund til filmen Monty Pyton and the Holy Gral fra 1974. Det var her kong Arthur skændes med den franske garnison ved den østlige mur rundt om slottet, sangen og den tilhørende dans "Knights of the Round Table" blev optaget i Lord’s Hall mens scenen med den trojanske kanin blev filmet ved slottes indgang.
Så har du set Monty Pyton and the Holy Gral har du allerede et godt indtryk af Doune Castle, men ellers kan du jo gense både slottet og få et godt grin med Monty Pyton, når du har været på stedet.
Kort
Oplev Skotland - skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.