
9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.461 kr.
Byen Essen er måske ikke det første, du tænker på, når du planlægger en vandreferie. Men det bør du måske overveje. For midt i den tidligere industriregion Ruhr venter grønne bakker, dybe skove og overraskende panoramaer – alt sammen forbundet af nyanlagte, velmarkerede stier. Når du kommer i bil fra Danmark, er Essen let at nå via autobahn A1, og du kan nemt parkere ved de fleste vandreruters startpunkter.
BaldeneySteig er en 27 km lang rundrute omkring Baldeney-søen, og her får du både bynær natur og udsigter der overrasker. Du kan dele turen op i mindre bidder og for eksempel kombinere den med et besøg på Villa Hügel, Krupp-familiens tidligere residens.
Kettwiger PanoramaSteig byder på høje bakker og stejle passager med udsigt over Ruhr-dalen - en god dagsudfordring.
ZollvereinSteig, opkaldt efter det gamle kulværk, giver et fascinerende møde mellem industriarv og natur, og endelig binder DeilbachSteig Essen sammen med de nærliggende byer Hattingen og Velbert via vandrestier, der bugter sig gennem ådale og forladte jernbanelinjer.
Alle ruter i Essen og omegn er skiltet, og appen "Wanderkarte Essen" giver en god oversigt. Vi anbefaler at kombinere vandreturene med besøg på museer, street food-markeder eller UNESCO-området Zollverein. Her går kultur og natur hånd i hånd, hvilket gør oplevelsen ekstra rig.