Eventyr langs Australiens østkyst
26 dage Fra 39.450 kr.
Lige syd for Brisbane ligger Tamborine National Park, hvor regnskoven ligger på en bjergkam med udsigt mod både Stillehavet og den grønne Scenic Rim region. Det første du lægger mærke til, når du går på de mange små vandrestier, er den kølige luft oppe på plateauet og de tætte piccabeen palmskove. Her får du alt fra brusende vandfald som Curtis Falls til basaltklipper formet af gamle vulkaner.
Tamborine National Park har en vigtig plads i Queensland, fordi vandfaldet Witches Falls, der ligger i parken, blev statens første nationalpark i 1908. Parken er spredt ud over både Tamborine Mountain og de omkringliggende skråninger og beskytter et område med usædvanlig høj biodiversitet, der rummer hele 85 procent af alle dyrearter i Scenic Rim regionen. Du kan fx være du kan være heldig at høre den sky Albert’s lyrefugl og måske få øje på et af de charmerende næbdyr ved Curtis Falls.
Tamborine National Park er perfekt på en dagsudflugt fra Brisbane eller Surfers Paradise, hvis du leder efter et frodigt område med korte vandreture, udsigter og små picnicstop. Du kan fx følge stierne til Curtis Falls eller ned gennem Witches Falls Circuit, hvor regnskoven tager helt over, og picnicområderne ligger tæt på p pladserne.