Cornwall & Devon for livsnydere
10 dage Fra 16.995 kr.
Havnen ved Porlock Weir har eksisteret i mere end tusinde år, og har gennem tiderne været et sikkert sted for fartøjer, der sejlede langs den barske kyst ved Exmoor.
Porlock Weir har været en vigtig havn for området og haft en afgørende rolle for livet og udviklingen på egnen, hvilket kan ses ved at der allerede i 1600-tallet blev etableret sluseporte, der sikrede vand i havnen ved ebbe, så havnen kunne være aktiv for lastning af skibe døgnet rundt uanset vandstanden i Bristol Channel.
Det var netop i anden halvdel af 1600-tallet, at handlen steg på havnen, hvor kul og kalksten til lokal fremstilling af kalk kom ind fra Sydwales og ud gik lokale varer som uldprodukter og lædervarer fra garverierne i byen Porlock. Helt op til 1920’erne var havnen aktiv, men som så mange andre steder fald aktiviteterne i takt med jernbanernes udbygning og efterfølgende vejtransport.
I dag er Porlock Weir en havn for lystbåde og ferierende, der vil nyde det smukke område, og så kan I samtidig få et indtryk af, hvor lille en havn kan være og alligevel have haft en stor betydning for området.