Ønsker du at rejse på andre dage, få en skræddersyet rute eller har specifikke ønsker til rejsen.
Eller ring til os på 70 11 60 11
12 dages roadtrip gennem Georgiens fantastiske landskaber
Kør gennem Georgiens vilde og kontrastfulde landskaber – fra stemningsfulde gader i Tbilisi til Kaukasus’ dramatiske bjergveje og landskaber. Undervejs venter små landsbyer, gamle klostre og udsigter, der ændrer sig for hver kilometer. Et eventyrligt roadtrip, hvor køreturen er en oplevelse i sig selv, og hvor I har friheden til at stoppe undervejs og nyde det hele. Her venter jer en gennemtænkt tur fyldt med kontraster og autentiske møder, så I kan fokusere på det vigtigste - at opleve, smage og være til stede i nuet.
Oplev Europas sidste uopdagede bjergland på dette eventyrlige roadtrip
Rejsens højdepunkter
Inkluderet i din rejse
Hvorfor vælge os?
Ruter udviklet af erfarne rejsespecialister
Drop researchen - vi har gjort forarbejdet for dig
Tilpas tempo, oplevelser og komfort
Ingen skjulte tillæg – det du ser, er det du betaler
Nødtelefon 24/7 og hjælp undervejs
FDM-medlemmer får 10 % rabat på billejen
Galleri
Kort & Dagsprogram
Dagsprogram
-
Overblik: Dag for dag
-
Dag 1: Danmark til Georgien og Tblisi
-
Dag 2: På opdagelse i Tblisi
-
Dag 3: Tblisi - Mtskheta - Ananuri og Kazbegi ( ca. 160 km / ca. 3,5 timer)
-
Dag 4: Kazbegi - Truso - Kazbegi (ca. 60 km / ca. 1,5 timer)
-
Dag 5: Kazbegi - Gudauri - Kutaisi (ca. 325 km / ca. 5,5 timer)
-
Dag 6: Kutaisi via Zagar-passet til Ushguli (ca. 165 km / ca. 4,5 timer)
-
Dag 7: Ushguli - Mestia (ca. 60 km / ca. 1 time)
-
Dag 8: Oplevelser i Mestia
-
Dag 9: Mestia via Enguri til Kutaisi (ca. 230 km / ca. 5,5 timer)
-
Dag 10: Kutaisi til Borjomi og Akhaltsikhe (ca. 175 km / ca. 3 timer)
-
Dag 11: Akhaltsikhe - Vardsia - Saghamo - Paravani og Tblisi (ca. 295 km / ca. 6 timer)
-
Dag 12: Tbilisi og hjemrejse
-
Tilvalg: Flere spændende oplevelser på turen?
Dag for dag
Danmark til Georgien og Tblisi
Når I lander i Tbilisi bliver I hentet i lufthavnen, og kørt direkte til jeres hotel. I træder nu direkte ind i en by, hvor Europa og Asien smelter sammen. Den gamle bydel byder på smalle gader, farverige træbalkoner og en stemning, der indbyder til at gå på opdagelse. Resten af dagen kan I tage det roligt og lade rejsen begynde stille og roligt.
Dagens højdepunkter:
- Gåtur i Tbilisis gamle bydel
- Metekhi-kirken ved floden...
- Aften på en lokal vinbar
Overnatning i Tbilisi - vælg mellem:
På opdagelse i Tblisi
Tbilisi er en levende og kontrastfuld hovedstad, hvor gamle kirker, moderne arkitektur og lokale markeder smelter sammen.
Efter morgenmad på hotellet har vi inkluderet en guidet vandretur gennem den gamle bydel. Her får I et rigtigt godt indtryk af de historiske højdepunkter i byen, og kommer tæt på de fascinerende bygningsværker, som Metekchi kirken, Narikala fæstningen fra det 4. århundrede, det gamle badehuse og ikke mindst Basilicaen, som siges at være stedet for Georgiens overgang til kristendom.
Efter byturen er dagen fri til yderligere udforskningen af denne spændende by
Dagens højdepunkter:
- Narikala fæstningen
- Bridge of Peace
- Svolvbade kvarteret
- Shardeni kvarteret
Overnatning i Tbilisi - vælg mellem:
Tblisi - Mtskheta - Ananuri og Kazbegi ( ca. 160 km / ca. 3,5 timer)
I dag starter dit roadtrip – Efter morgenmaden bliver jeres bil leveret på hotellet, og allerede fra de første kilometer oplever I Georgiens store kontraster.
Ikører mod Mtskheta, landets gamle hovedstad, hvor floder mødes under klostre på bakketoppe. Her bør i besgæe Jvari klostrte. Herfra fortsætter I op gennem Georgian Military Highway, hvor landskabet gradvist bliver mere dramatisk.
Bjergene rejser sig omkring jer, og vejen snor sig op mod Kazbegi – med udsigter, der kun bliver vildere.
Dagens højdepunkter:
- Jvari klosteret
- Svtitshoveli katedral
- Ananuri fæstningen
- Udsigtspunkt
Overnatning i Kazbegi - vælg mellem:
Kazbegi - Truso - Kazbegi (ca. 60 km / ca. 1,5 timer)
Dagen står i naturens tegn. I er nu i hjertet af Kaukasus, omgivet af sneklædte bjergtoppe og åbne dale. Tag bilen til Truso-dalen, der byder på et næsten surrealistisk landskab med mineralfloder, gamle ruiner og en følelse af total ro. Her er naturen rå, og oplevelsen føles langt væk fra den travle hverdag. I dalen er der rig mulighed for vandring, f.eks. fra Abano broen til Zakagori-fæstningen, en vandretur på ca. 12 km. Turen kan også arrangeres på mountainbik, en tur på ca. 33 km.
På turen tilbage til Kazbegi eller Stepantminda som den også hedder, er der mulighed for endnu en vandretur til Gveleti vandfaldet, en tur på ca. 7 km. Aftenen er til afslapning og god mad.
Dagens højdepunkter:
- Truso dalen
- Zakagori fæstningen
- Udsigtspunkter og Gveleti vandfaldet
Overnatning i Kazbegi - vælg mellem:
Kazbegi - Gudauri - Kutaisi (ca. 325 km / ca. 5,5 timer)
I dag siger I farvel til bjergene og bevæger jer mod vest gennem et landskab, der langsomt bliver grønnere og mere frodigt. I kører gennem små landsbyer og åbne dale, hvor det georgiske hverdagsliv folder sig ud. Aftenen nydes i Kutaisi centrum med mulighed for et godt klassisk georgisk måltid.
Dagens højdepunkter:
- Gudauri udsigtspunkt
- Georgian Military Highway
- Kutaisi centrum
Overnatning i Kutaisi- vælg mellem:
Kutaisi via Zagar-passet til Ushguli (ca. 165 km / ca. 4,5 timer)
Dagens køretur tager jer ind i Svaneti, en af Georgiens mest isolerede og autentiske regioner. Ruten er klart en del en del af oplevelsen, rå og eventyrlig. Vejen snor sig igen op gennem bjergene, og landskabet bliver gradvist mere dramatisk. I kører gennem Zagari-passet, som kun er farbart i sommermåenederne. Når I når UNESCO beskyttede Ushguli, føles det som at træde ind i en anden tid. De karakteristiske Svan-tårne står spredt i landskabet med sneklædte bjerge som bagtæppe.
Dagens højdepunkter:
- Svaneti bjergene
- Enguri dalen
- Zagari-passet
- Ushguli landsby
Overnatning i Ushguli:
Ushguli - Mestia (ca. 60 km / ca. 1 time)
Start dagen med en vaskægte off road tur til Shkhara-gletsjeren og Kaukasus højeste bjerg. Kør mod Shkara bjerget langs Enguri floden. Efter ca. 40 minutters kørsel på hullede veje ankommer I til Shkhara base-camp, herfra kan I starte den ca. 5 km lange vandretur til gletjeren.
Efter flotte naturoplevelser omkring bjerget kører I videre til Mestia, regionens centrum, omgivet af dramatiske bjergtoppe og kendt for sin stærke kultur og historie. Et besøg i Svaneti Museum kan varmt anbefales, her får I et spændende indtryk af Georgien historie. Margiani Svan Tower er et andet spændende mål, et tidligere privat middelalderhjem nu omdannet til etnologisk museum.
Dagens højdepunkter:
- Shkhara-gletsjeren
- Enguri floden
- Barske landskaber
- Mestia og Svan tårne
Overnatning i Mestia - vælg mellem:
Oplevelser i Mestia
Dagen er afsat til at udforske en af Europas mest unikke bjergregioner med aktiviteter i og omkring Mestia. Vi har inkluderet en smuk guidet vandretur til Chalaadi gjetjeren. I bliver hentet på hotellet, og så går turen ud i Svanetis fabelagtige Kaukasus landskab. Selve vandreturen går gennem frodige skove og langs den klare gletjerflod til foden af Ushba-bjerget og selve gletjeren. efter vandreturen køres tilbage til Mestia.
Vi kan også anbefaler en lille off road tur med indlagt vandring på egen hånd til Koruldi søerne. Tag bilen til Jvaro udsigtspunktet over Mestia, herfra følger I den noget hulede grusvej. Når I kommer frem til et skilt med, Gul Pass, stiller I bilen og herfra står den på vandring frem til de små bjergsøer i 2700 m højde. Selve vandringen er ca. 8 km tur/retur med en del stigninger. Andre spændende aktiviteter i området er vandring til Shdurga vandfaldet eller en mountainbike rundtur i bjergpassene. en tur på ca. 35 km.
Dagens højdepunkter:
- Chalaadi gjetjeren
- Shdugra-vandfaldet
- Bjergvandringer
- Koruldi søerne
Overnatning i Mestia - vælg mellem:
Mestia via Enguri til Kutaisi (ca. 230 km / ca. 5,5 timer)
Nu forlader I igen bjergene og bevæger jer ned mod lavlandet. Undervejs skifter landskabet igen, fra rå bjergtoppe til frodige dalstrøg og skove. Turen tager jer forbi Enguri dæmningen, som pt. er verdens anden største buedæmning. I Okatse-dalen er der endnu engang rig mulighed for vandring ind til Dadiani skoven og flere ruiner efter gamle slotte. Fremme i Kutaisi er det tid til god mad og afslapning.
Dagens højdepunkter:
- Enguri dæmningen
- Okatse dalen
- Vandring
- Udsigtspunkter
Overnatning i Kutaisi- vælg mellem:
Kutaisi til Borjomi og Akhaltsikhe (ca. 175 km / ca. 3 timer)
Efter morgenmad kører I nu ind i et grønnere Georgien. På vej mod dagen mål Akhaltsikhe, kommer i gennem Borjomi der er kendt for sine mineralrige kilder og smukke park. Vi kan varm anbefale en smuk gåtur i Borjomi Central, hvor I kan opleve de mineralske kilder. Her finder i også en kabelbane som tager turen til toppen af parken. Ved ankomst til Akhaltsikhe bydes på historiske fæstninger og hyggelig stemning.
Dagens højdepunkter:
- Borjomi Central Park
- Mineralske kilder
- Rabati fæstningen
Overnatning i Akhaltsikhe - vælg mellem:
Akhaltsikhe - Vardsia - Saghamo - Paravani og Tblisi (ca. 295 km / ca. 6 timer)
Start dagen tidligt, da dagen kørsel er forholdvis lang. Turen vendes nu tilbage mod Tbilisi, men på vejen venter turen absolutte kulturelle højdepunkt i form af byen Vardzia, spektakulært er hugget direkte ind i bjerget. Denne middelderby og det tilhørende kloster er udhugget i Erusheti bjerget og strækker sig langs den 500 meter brede klippe og består af 19 niveauer.
Den georgiske dronning Tamar tilskrives æren for at have etableret et kloster i Vardzia under sin regeringstid i det 12. århundrede, som husede 2000 munke. Under sin opståen i det 12. århundrede indeholdt hulebyen 6000 lejligheder, en tronsal og en stor kirke med klokketårn. Tag en gåtur, udforsk hulerne, middelalderfreskerne og gå gennem en smal "hemmelig" tunnel på vej ud.
Tilbage på vejen mod hovedstaden kører I gennem åbne højlandssletter med store søer og vidtstrakte landskaber. Vel tilbage i Tbilisi kan i aflevere jeres lejebil, og nyde sidste aften i byen.
Dagens højdepunkter:
- Vardzia klippeby og kloster
- Paravani-søen
- Saghamo-søen
- Javakheti højland
Overnatning i Tbilisi - vælg mellem:
Tbilisi og hjemrejse
Sidste dag på et magisk road-trip er noget. Efter morgenmad kan I bruges den sidste tid i byen til afslapning. I bliver nu hentet på hotellet og kørt til lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen.
Flere spændende oplevelser på turen?
Vi har på denne tur valgt at inkludere .......
Pris og bestilling
Prisen inkluderer
✔ Flybillet inkl. bagage pr. person
✔ Transport mellem Tblisi lufthavn og hotel t/r
✔ 11 overnatninger i dobbeltværelse
✔ Morgenmad på hele rejsen
✔ 9 dages 4WD lejebil, inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring
✔ Guidet byvandring i Tblisi
✔ Guidet halvdags vandretur til Chalaadi gletsjeren fra Mestia
✔ Fuldt dagsprogram og rejsetips undervejs
✔ FDM Travels Tryghedspakke med 24/7 nødtelefon og pakkerejsedækning
Prisen inkluderer ikke
✖ Turistskatter på hoteller
✖ Obligatorisk vask af bil før aflevering
✖ Færge, bro- og tunnelafgifter
✖ Motorvejsafgifter
✖ Parkering (også v. hoteller)
✖ Entré til museer og attraktioner
Ønsker du at rejse på andre dage, få en skræddersyet rute eller har specifikke ønsker til rejsen.
Designet af
Mitzi - Rejsespecialist Georgien
Georgien overraskede mig virkelig. På få dage kører du fra livlige Tbilisi til vinområder, dramatiske bjergpas og små landsbyer, hvor tiden næsten står stille. Det er en destination for dem, der elsker friheden ved et roadtrip og gerne vil opleve noget, som de færreste har opdaget endnu. Kombinationen af gæstfrihed, fantastisk mad, vin og storslået natur gør Georgien til en af de mest spændende kør-selv-destinationer, jeg har set.
FAQ
Vores roadtrips er designet af erfarne rejsespecialister, der har kørt ruterne og samtidig har et stort lokalkendskab til stederne undervejs. Du får en gennemtænkt rute med nøje udvalgte stop og mulighed for at tilpasse tempo, komfort og oplevelser, så de passer til dine personlige ønsker.
Efter bestilling tilpasser vi rejsen efter dine valg og bekræfter den inden for tre hverdage. Herefter modtager du dine rejsedokumenter med rutebeskrivelse, overnatninger og praktisk information, så du er godt klar til afgang.
Når du bestiller rejsen online, laver du en forhåndsreservation. Herefter gennemgår og reserverer vi dine valg og bekræfter rejsen endeligt inden for tre hverdage. Enkelte overnatningssteder kan i mellemtiden være blevet udsolgt eller ikke længere være ledige af andre årsager. Hvis det er tilfældet, finder vi et tilsvarende alternativ.
Du kan få tilpasset rejsen både før og efter bestilling.
Som en del af FDM Travels Tryghedspakke tilbyder vi ændringer gebyrfrit frem til 30 dage før afrejse. Du kan justere datoer, hoteller og billeje, uden at det koster dig ekstra. Du skal kun betale prisforskellen, hvis ændringen gør rejsen dyrere. Hvis det er tilfældet, eller hvis den ikke kan ændres, gælder vores almindelige vilkår. Det kan du læse om disse i vores handelsbetingelser.
Det er muligt at tage på denne tur hele året. Men vi anbefaler det sene forår og sommeren hvor veje og specielt bjergpas er frit tilgængelige.
Ruten her går gennem meget varierende områder med både bjergpas, landeveje, vinmarker og landbyer. Tempoet er roligt, og vejene generelt ganske fine. Dagsetaperne er planlagt, så også kørslen er en del af oplevelsen.
De fleste dagsetaper ligger på 2–6 timer, så der er god tid til stop, oplevelser og afslapning undervejs.
Du overnatter på nøje udvalgte indkvarteringssteder og hoteller, hvor beliggenhed, komfort og stemning er tænkt ind i rejsen. Ofte bor du tæt på naturen, de lokale oplevelser eller det næste spændende stop på ruten.
Du kan vælge mellem forskellige hotelkategorier, så rejsen passer til dine ønsker til komfort og budget.
Baseret dagsetaper, tempo og aktiviteter, egner denne tur sig bedst til voksne par eller familier med større børn.