Patagoniens vidder og vildskab

Patagoniens vilde natur - et eventyr med søer, gletsjere og bjergtinder
 

På dette 19 dages roadtrip oplever I Patagoniens rå natur på tætteste hold – fra tangoens rytmer i Buenos Aires til gletsjere ved El Calafate og de ikoniske bjergmassiver i Torres del Paine. Undervejs venter charmerende byer, turkise søer og legendariske Ruta Nacional 40, før eventyret afrundes i Buenos Aires med minder for livet.

Derfor skal du vælge denne rejse:
✔ Buenos Aires, storby og tango
Los Antiguos, huler og Patagonia National Park
Ruta National 40, legendarisk vej
Patagoniens stepper
El Chaltén, vandring i nationalparken
El Calafate, Glaciers National Park
Torres Del Paine National Park, Chile

 

Fra 39.795 kr.

Se hvad der er inkluderet

Rejseperiode
Vi anbefaler november til februar

Varighed: 19 dage/18 nætter

Længde: Ca. 2.530 km

Rejsen kort fortalt

Tango, bjergtinder og endeløse sletter

Drømmer I om endeløse horisonter, rå naturkræfter og landskaber, der tager pusten fra jer? På dette 19 dages roadtrip gennem Patagonien venter en rejse, hvor I virkelig mærker naturens storhed. Fra tangoens pulserende rytmer i Buenos Aires går turen sydpå til Sarmiento og videre ud på vejene, hvor Andesbjergenes sneklædte tinder, turkise søer og vindblæste stepper danner bagtæppet for jeres eventyr.

I besøger charmerende Los Antiguos og de fortryllende bredder ved Lago Posada, kører ad legendariske Ruta Nacional 40 gennem Argentinas vilde hjerte og fortsætter til vandrerens paradis i El Chaltén. Glæd jer til at opleve de mægtige gletsjere i El Calafate, inden rejsen krydser grænsen til Chile og fører jer ind i verdensberømte Torres del Paine – et af klodens mest ikoniske naturområder.

Her venter et kalejdoskop af oplevelser: farverige solnedgange, dramatiske bjergmassiver og den helt særlige følelse af at stå midt i naturens urkraft. Rejsen afsluttes, hvor den begyndte – i Buenos Aires – fyldt med minder, der brænder sig fast for livet.

Denne rejse er for jer, der længes efter eventyret, friheden på landevejen og natur i sin reneste, mest storslåede form.

Galleri

Udforsk ruten

Vis på kort

Dagsprogram

Ankomst i Buenos Aires, Argentina

Ved ankomsten til Buenos Aires bliver I kørt til jeres hotel, hvor resten af dagen er til fri disposition.

Buenos Aires er en pulserende, kosmopolitisk hovedstad, ofte omtalt som Sydamerikas Paris, en titel byen bærer med stolthed, samtidig med at den viser sin helt egen kultur og identitet.

Argentinere er kendt for deres gæstfrihed, og I vil hurtigt opleve, at de lokale gerne hjælper besøgende. Brug dagen på at slentre gennem byens charmerende gader med udendørs caféer, mærk duften af saftige bøffer på de traditionelle parrillas (argentinske grillrestauranter), og gå på opdagelse i antik- og kunsthåndværksmarkeder. Ønsker I at få en dybere fornemmelse af byens særlige stemning, kan I besøge Palermo Soho-kvarteret, hvor farverige gader, moderne designbutikker og håndlavede lædervarer giver et autentisk indblik i Buenos Aires’ kreative sjæl.

Dagens højdepunkter:

  • Gadeliv
  • Første møde med befolkningen
     

Overnatning i Buenos Aires

Oplevelser i Buenos Aires

Glæd jer til at opleve Buenos Aires, en by fyldt med liv, farver og kontraster. Brug dagene på at udforske ikoniske kvarterer som San Telmo med antikmarkeder og brostensgader, La Boca med sine farverige huse og gadekunst, samt elegante Recoleta og de trendy områder i Palermo. Vi har inkluderet en guidet cykeltur i byen gader, en perfekt introduktion til byen.

Om aftenen kan I nyde saftige bøffer på en klassisk parrilla og opleve tangoens passion i et stemningsfuldt show (tilkøb i udflugtspakken). Der er også tid til at gå på opdagelse i lokale designbutikker, besøge det imponerende Teatro Colón eller tage en afslappende bådtur i Tigre-deltaet.

Dagens højdepunkter:

  • Gadeliv
  • Markeder
  • Tango
     

Overnatning i Buenos Aires

Buenos Aires til Comodoro Rivadavia City - Colonia Sarmiento (ca. 170 km / ca. 4 timer)

Idag bliver I afhentet på jeres hotel og kørt til Buenos Aires’ indenrigslufthavn, en kort køretur, hvorefter I flyver sydpå mod Comodoro Rivadavia, Patagonien venter.

Ved ankomst afhenter I jeres lejebil, og her begynder jeres roadtrip-eventyr for alvor. Første strækning går til Colonia Sarmiento, smukt beliggende i Senguer-floddalen, som danner en grøn oase midt på det tørre patagonske plateau. Køreturen tager ca. 5 timer inklusive stop undervejs.

Om eftermiddagen anbefaler vi et besøg i Sarmientos forstenede skov. Her rejser I tilbage til dengang, Patagonien var dækket af tropisk urskov. I dag ligner området en kulisse fra en science fiction-film, hvor kæmpemæssige forstenede araucaria-træer ligger side om side med fossiler af dinosaurer og havfisk, der er mere end 65 millioner år gamle.

En af de bedste måder at opleve området på er ad en 2,4 km sti (ca. 1 time tur/retur), hvor I kommer helt tæt på forhistoriske træstammer, grene og blade, der nu er forvandlet til sten. Undervejs er der flere udsigtspunkter med panoramaviews over landskabet, og i besøgscentret kan I dykke endnu længere ned i regionens palæontologiske og arkæologiske fortid.

Dagens højdepunkter:

  • Første møde med Patagonien
  • Sarmientos forstenede skov
     

Overnatning i Sarmiento

Samiento til Los Antiguos (ca. 340 km / ca. 5,5 timer)

Denne morgen fortsætter I sydpå mod Los Antiguos på grænsen til Chile. I mulighed for at besøge den lille chilenske by Chile Chico, inden I fortsætter tilbage til grænsen ved Paso Jeinimeni. Strækningen fra grænsen til Los Antiguos er blot 14 km.

Her på den argentinske side venter Los Antiguos, smukt beliggende ved bredden af den krystalklare Lago Buenos Aires, Sydamerikas næststørste sø efter Titicaca, søen deles mellem Chile og Argentina. Her kaldes søen på den chilenske side Lago General Carrera.

Eventyret i området kan starte med et besøg ved Portal La Ascensión, en tidligere historisk ranch, der i dag fungerer som naturreservat. Området er åbent året rundt og gratis at besøge, og stedet er dedikeret til naturgenopretning frem for traditionel landbrugsproduktion. Ranchens jord blev købt af Flora & Fauna Fonden, som arbejder for, at det i fremtiden skal indgå i det store Patagonia National Park.

Her finder I et netværk af stier med forskellig sværhedsgrad – nogle til fods, andre kan nås i bil. Undervejs venter udsigt til laguner, vulkaner, bakker og et rigt plante- og dyreliv, som gør området til en unik introduktion til Patagoniens natur..

Dagens højdepunkter:

  • Besøg i Chile Chicos
  • Portal Ascensión
  • Naturvandring
     

Overnatning i Los Antiguos

Oplevelser i og omkring Los Antiguos

Dagen er fri til at gå på opdagelse i byen og naturen. Los Antiguos er en lille, fredelig by i Santa Cruz-provinsen, beliggende direkte ved bredden af Lago Buenos Aires. Byen er kendt for sit milde mikroklima, sine frodige kirsebærplantager og for de smukke landskaber, hvor steppe møder bjerge. Aktiviteterne i området er mange, her blot et lille udbud - Vandring eller sejlads ved Lago Buenos Aires, Ruta Monte Zeballos, naturskøn køretur mod Chile, Cuevas de las Manos UNESCO beskyttede huler med klippemalerier og meget mere. 

Dagens højdepunkter:

  • Aktiviteter ved Lago Buenos Aires
  • Reserva Natural Urbana Laguna de los Juncos, fugle og flamingoer
  • Ruta Monte Zeballos, et kig til Chile
     

Overnatning i Los Antiguos

Los Antiguos til Lago Posadas (ca. 170 km / ca. 5,5 timer)

Inden I forlader Los Antiguos, kendt for sine kirsebærplantager og bredden af Lago Buenos Aires, skal I huske at tanke bilen op. Der findes mulighed for brændstof i Lago Posadas, men udbuddet er begrænset, og mellem de to byer er servicestationer sjældne.

Fra Los Antiguos stiger vejen roligt op gennem den patagonske steppe, og snart rammer I Ruta Provincial 41 – en af de mest spektakulære køreture i hele Patagonien. Den snoede grusvej fører jer gennem brede dale og bløde bakker med konstant skiftende udsigter, fra den uendelige højslette til Andesbjergenes sneklædte tinder mod vest.

Undervejs passerer I skjulte laguner, åbne græsarealer hvor guanacoer strejfer frit omkring, og dramatiske klippeformationer formet af vind og tid. På klare dage vil Monte San Lorenzo rejse sig i horisonten, domineret af sine imponerende gletsjere. Flere udsigtspunkter langs ruten indbyder til stop, hvor I kan nyde stilheden og fornemmelsen af at stå midt i Patagoniens uberørte vidder.

Efter nogle timers kørsel begynder vejen at falde ned mod Meseta del Lago Buenos Aires, hvor et af Patagoniens smukkeste syn åbenbarer sig: de tvillingesøer Lago Posadas og Lago Pueyrredón, kun adskilt af en smal landtange. Her møder I et enestående farvespil, hvor Lago Posadas’ turkisgrønne vand kontrasterer dramatisk mod Lago Pueyrredóns dybblå nuancer – et af de mest fotogene panoramascenerier i regionen.

Køreturen fra Los Antiguos til Lago Posadas tager typisk 5–6 timer afhængigt af stop – men det er langt mere end bare en transportetape. Det er en rejse gennem nogle af de mest autentiske og isolerede landskaber i det sydlige Patagonien.

Dagens højdepunkter:

  • Ruta Provincial 41, spektakulær vej
  • Udsigt til gjetsjere og bjergtoppe
  • Søernes turkisgrønne vand
     

Overnatning i Lago Posadas

Lago Posadas, Ruta Nacional 40 og La Posta de Los Toldos (ca. 155 km / ca. 3 timer)

Når I forlader de turkisgrønne og dybblå vande i Lago Posadas og Lago Pueyrredón, går turen mod øst over den store meseta – et vidtstrakt plateau, hvor Patagoniens uendelighed virkelig folder sig ud. Først følger I Ruta Provincial 39, en grusvej gennem den åbne steppe, hvor horisonten synes endeløs, og hvor I måske får øje på guanacoer, choiques (patagonske strudse) eller en ræv, der hurtigt forsvinder i landskabet.

Landskabet veksler mellem klippegrund og lave buske, typisk for den patagonske steppe. Stilheden og fraværet af bebyggelse forstærker følelsen af at være langt fra alfarvej. På klare dage kan I i det fjerne ane Andesbjergenes sneklædte tinder mod vest, der langsomt forsvinder, efterhånden som I bevæger jer længere ind i det barske indland.

Efter nogle timers kørsel møder Ruta 39 den legendariske Ruta Nacional 40 – Patagoniens rygrad. Herfra fortsætter rejsen lidt nordpå, undervejs vidner spredte estancias og vindblæste træer om livets ukuelighed i dette barske hjørne af verden.

Dagens rejse slutter ved La Posta de Los Toldos, et traditionelt stop for rejsende langs RN40. Atmosfæren er varm og autentisk – et tiltrængt hvilested midt i Patagoniens endeløse vidder.

Dagens højdepunkter:

  • Det udstrakte plateau langs Ruta 39 og Ruta Nacional 40.
     

Overnatning i La Posta de Los Toldos

La Posta de Los Toldos, Ruta Nacional 40 til Estancia La Angostura (ca. 270 km / ca. 4 timer)

Jeres næste stop er en autentisk patagonsk estancia, beliggende på Ruta Provincial 29, km 91,5, ad en grusvej. Hold øje med skiltene undervejs, da der kan være omkørsler.

Herude i det øde landskab findes ingen spisesteder i nærheden, så al forplejning foregår på estanciaen. Aftensmad serveres indtil kl. 21.30, og det er vigtigt at give besked i forvejen, hvis I har særlige kostønsker.

Som en ekstra service tilbyder estanciaen brændstof til gæster, der reserverer det på forhånd (dog afhængigt af tilgængelighed). Herr er ingen mobildækning og ingen fastnettelefon – men I kan glæde jer over, at der er gratis Wi-Fi til rådighed. Det betyder, at I kan dele oplevelserne, når I vil, men også få ro til virkelig at mærke Patagoniens stille vidder uden forstyrrelser.

Et ophold her handler ikke kun om praktiske rammer, men også om at opleve den varme gæstfrihed og den særlige ro, som de historiske estancias i Patagonien er kendt for.

Dagens højdepunkter:

  • Argentinsk gæstfrihed og mad
     

Overnatning i Estancia La Angostura

Estancia La Angostura til El Chaltén (ca. 395 km / ca. 7,5 timer)

Fra det afsidesliggende Estancia La Angostura fortsætter rejsen sydpå ad den legendariske Ruta Nacional 40, en af Patagoniens mest ikoniske strækninger. Her strækker landskabet sig ud i endeløs steppe, hvor vinden hersker over de åbne vidder, kun afbrudt af ensomme estancias, flokke af guanacoer og de hurtige choiques (patagonske strudse), der krydser grusvejen.
Efterhånden som kilometerne ruller forbi, ændrer landskabet karakter. Den golde højslette glider over i dale formet af gletsjere, turkise floder og fjerne bjergkæder. På klare dage begynder de sneklædte tinder i Sydpatagoniens Andesbjerge at tone frem i horisonten og vække forventningen til de dramatiske scenerier, der venter.

Ruten følger bredderne af store søer som Lago Cardiel og senere Lago Viedma, hvor de intense blå og grønne nuancer står i smuk kontrast til steppens afdæmpede farver. Jo tættere I kommer på Los Glaciares Nationalpark, desto mere spektakulær bliver udsigten – og pludselig rejser den takkede silhuet af Mount Fitz Roy sig majestætisk i horisonten. Et sikkert tegn på, at I nærmer jer El Chaltén.

Rejsen ender i den lille bjergby El Chaltén, Argentinas trekkinghovedstad, smukt placeret for foden af Fitz Roy og omgivet af uberørt vildmark.

Køreturen tager ca. 7–8 timer afhængigt af vejforhold og stop, og den regnes som en af de mest storslåede indfaldsveje til El Chaltén.

Dagens højdepunkter:

  • Ruta Nacional 40
  • Dyrelivet undervejs
  • Udsigt til Glaciers National Park
  • El Chaltén, mekka for vandring og trekking
     

Overnatning i El Chaltén

Oplevelser i El Chaltén

I dag har I hele dagen til fri disposition i El Chaltén, Argentinas trekkinghovedstad og et sandt paradis for naturelskere. Her venter et væld af vandreruter i forskellige længder og sværhedsgrader, så I kan vælge præcis den tur, der passer jer. Stierne er velafmærkede, lette at følge og giver jer friheden til at udforske området i eget tempo.

Fra jeres hotel kan I fx begive jer ud på en kort tur på ca. 3 km til Cerro Torre-udsigtspunktet (ca. 1 time hver vej). Undervejs går ruten gennem Lenga-skove og langs Río de las Vueltas, hvor fuglesangen ledsager jer. Hold øje med de mange fuglearter, området er bl.a. kendt som et fremragende sted at spotte spætter. Belønningen er en storslået udsigt mod de dramatiske bjergtinder.

El Chaltén byder også på længere dagsture til fx Mount Fitz Roy, men selv de kortere ture giver jer et fantastisk indblik i den patagonske vildmark.

Dagens højdepunkter:

  • Ubeskrivelige naturoplevelser
     

Overnatning i El Chaltén

El Chaltén til El Calafate (ca. 220 km / ca. 3,5 timer)

I dag går turen videre ad Ruta Nacional 40, hvor Patagoniens åbne steppe igen sætter scenen. Undervejs krydser I La Leona-floden, der forbinder søerne Lago Argentino og Lago Viedma. Her ligger det historiske La Leona Roadhouse, hvor de berygtede lovløse Butch Cassidy og Sundance Kid engang søgte skjul. Vi anbefaler et stop her, både for at nyde en pause i den hyggelige café og for at høre de fascinerende historier fra stedet.

Efter ca. 100 km tager I afkørslen til RP 11, som fører jer det sidste stykke ind til El Calafate – porten til Los Glaciares Nationalpark og hjemsted for den verdensberømte Perito Moreno-gletsjer.

Dagens højdepunkter:

  • Steppelandskabet
  • La Leona Roadhouse
  • El Calafate
     

Overnatning i El Calafate

Oplevelser i El Calafate og Los Glaciares Nationalparken (ca. 150 km / ca. 2,5 timer)

I dag venter en af rejsens absolutte højdepunkter, et besøg i Los Glaciares Nationalpark, der siden 1981 har været på UNESCO’s verdensarvsliste. Parken rummer omkring 200 gletsjere, og næsten halvdelen af arealet er dækket af det mægtige Campo de Hielo Patagónico – verdens næststørste sammenhængende iskappe efter Antarktis.

Fra El Calafate kører I ca. 40 km gennem Patagoniens åbne steppe, inden bjergene og isen begynder at dominere landskabet. Dagens mål er den verdensberømte Perito Moreno-gletsjer, hvor enorme isvægge rejser sig op til 70 meter over vandfladen. Her kan I udforske de mange gangbroer og udsigtspunkter, der giver jer forskellige perspektiver på det imponerende ismassiv. Med lidt held kan I opleve et stykke is bryde løs og styrte ned i vandet med et brag – et øjeblik, man aldrig glemmer.

For de eventyrlystne er det muligt at tage på en guidet gletsjervandring (skal bookes i forvejen). Alternativt kan I vælge en bådtur, der bringer jer tættere på de enorme isvægge.

Dagens højdepunkter:

  • Los Glaciares National Park
  • Perito Moreno gjetjeren
     

Overnatning i El Calafate

El Calafate til Torres Del Paine, Chile (ca. 330 km / ca. 7 timer)

I dag forlader I Argentina og krydser grænsen til Chile. Forude venter den verdensberømte Torres del Paine Nationalpark. Her kan I opleve de ikoniske granittårne Paine Towers, de markante Paine Horns og et landskab, der kombinerer rå bjerge, turkise søer og et rigt dyre- og planteliv. Torres del Paine er en af Sydamerikas smukkeste naturparker, og den bedste måde at opleve den på er i eget tempo.

Fra El Calafate følger I NR 11 i 31 km, derefter NR 40 frem til Estancia Cancha Carreras, hvor grænsen krydses. Her forlader I Argentina og fortsætter til Cerro Castillo på den chilenske side. Husk at have jeres pas klar til told og immigration – ventetiden afhænger af antallet af rejsende den dag.

Herefter går turen videre mod Torres del Paine Nationalpark. Ved ankomsten betales entré (ikke inkluderet), og jeres forhåndsbookede hotelophold i parken venter jer. Inde i parken er hastighedsgrænsen 60 km/t – både på grund af de stærke vinde, vejens topografi og ikke mindst det frie dyreliv, der ofte krydser vejene.

Dagens rute er ca. 226 km asfalteret vej og 104 km grusvej

Højdepunkter:

  • Estancia Cancha Carreras
  • Cerro Castillo
  • Torres Del Paine nationalparken
     

Overnatning i Torres Del Paine

Oplevelser i Torres Del Paine Nationalparken

De næste to dage er fri til at udforske Torres del Paine Nationalpark i jeres eget tempo. Med lejebilen kan I køre rundt mellem parkens forskellige områder og kombinere naturskønne køreture med vandreture af forskellig længde og sværhedsgrad.

Uanset rute venter spektakulære oplevelser, turkise søer, brusende vandfald, åbne stepper med fritgående guanacoer og den dramatiske baggrund af Andesbjergenes granittinder. En af de helt store klassikere er vandringen til udsigtspunktet Las Torres, hvor I, efter en udfordrende tur, belønnes med et betagende syn af de ikoniske granittårne, der har givet parken sit navn.

Andre muligheder inkluderer kortere vandreture til udsigtspunkter som Mirador Cuernos, besøg ved Laguna Amarga, en tur til Lago Grey med isbjerge fra gletsjeren eller blot roen ved Salto Grande-vandfaldet.

Disse dage giver jer tid og fleksibilitet til at opleve Torres del Paine på jeres egen måde – hvad enten I søger de store fysiske udfordringer eller blot vil suge stemningen til jer fra parkens mange udsigtspunkter.

Dagens højdepunkter:

  • Torres Del Paine, nationalpark, natur og dyreliv
     

Overnatning i Torres Del Paine

Torres Del Paine til El Calafate, Argentina (ca. 330 km / ca. 7 timer)

Efter morgenmaden tjekker I ud fra hotellet og begiver jer tilbage mod El Calafate. Turen fører jer endnu engang gennem de åbne patagonske vidder, hvor horisonten synes uendelig, og naturen konstant skifter mellem bjerge, søer og steppe. På vejen passerer I små estancias og får måske et sidste glimt af guanacoer, ñanduer eller kondorer, inden I krydser grænsen tilbage til Argentina.

I ankommer til El Calafate midt på dagen og har resten af dagen til at slappe af eller gå en tur i byen. Her kan I nyde den hyggelige hovedgade med butikker, caféer og restauranter, eller besøge Lago Argentino, hvor solen ofte farver himlen smukt ved solnedgang.

El Calafate er også kendt for sine specialiteter – prøv fx patagonsk lam på en af de lokale parrillas eller smag på den søde likør lavet på calafate-bær, som ifølge legenden bringer lykke til alle, der vender tilbage til Patagonien.

Dagens højdepunkter:

  • El Calafate´s hyggelige byliv
  • Naturen over vidderne
     

Overnatning i El Calafate

El Calafate til Buenos Aires

Sidste dag i smukke Patagonien er kommet, og I kører til lufthavnen hvor I afleverer bilen og gør klart til flyveturen tilbage til Buenos Aires.
Efter ankomst bliver I afhentet og kørt den korte tur til en sidste skøn overnatning i Argentina.

Dagens højdepunkter:

  • Afslapning ved poolen
  • Vandring eller ridning i naturen
     

Overnatning i Buenos Aires

Buenos Aires og hjemrejse

Udflugter

Vi har her udvalgt et par spændende udflugter til jer i - så I sikrer jer at få de gode oplevelser med hjem. Udflugtspakken inkluderer 3 ture, der er nøje udvalgt af vores rejsespecialister. Pakken købes hjemmefra. 

  • Buenos Aires: Tango aften med middag
  • El Chaltén: Rafting på Rio de las Vueltas
  • El Calafate: Guidet tur til Perito Moreno gletjeren


Pris for udflugtspakken: Fra 1.165 kr. pr. person

 

Prisen

✅ Prisen inkluderer

  • Flybillet inkl. bagage og forplejning pr. person
  • Transport mellem lufthavn og hotel i Buenos Aires t/r
  • 18 overnatninger pr. person i dobbeltværelse
    - 3 nætter Buenos Aires inkl. morgenmad
    - 1 nat Samiento inkl. morgenmad
    - 2 nætter Los Antiguos inkl. morgenmad
    - 1 nat Lago Posadas inkl. morgenmad
    - 1 nat La Posta Los Toldos inkl. morgenmad og middag
    - 1 nat Estancia La Angostura inkl. morgenmad og middag
    - 2 nætter El Chalten inkl. morgenmad
    - 3 nætter El Calafate inkl. morgenmad
    - 3 nætter Torres Del Paine inkl. morgenmad og middag
    - 1 nat Buenos Aires inkl. morgenmad
  • 14 dages leje af en mellemstørrelse SUV f.eks. Toyota Corolla Cross, inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring
  • Guidet cykelttur i Buenos Aires
  • Adgang til Los Glaciares National Park
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

  

❌Prisen inkluderer ikke 

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Øvrige måltider
  • Entréer
  • Benzin, parkering, vej- og broafgifter
     

OBS Husk du får 10% rabat på billejen, som medlem af FDM.

Er du ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.   
 

Tilkøbspakke - Udflugter

✔️Buenos Aires: Tango og middag
✔️El Chaltén: Rio de las Vueltas Rafting
✔️El Calafate: Guidet tur til Perito Moreno gletjeren

Pris fra 1.165 kr. pr. person

Få et tilbud

 

Passer rejsen til dig?

En rejse for dig med mod på det ukendte

Vilde Veje er roadtrips for dig, der er nysgerrig på verden, men gerne vil opleve den med ro i maven.

Du længes efter frihed og nærvær – men sætter stadig pris på, at nogen har tænkt ruten igennem. Du behøver ikke være globetrotter eller eventyrer, men du skal have lyst til at opleve noget andet end storbyferie og være i stand til at klare en gåtur i kuperet terræn, bære din egen taske eller skifte et punkteret dæk på bilen.

Ruten er fastlagt hjemmefra, og vi har sørget for både overnatninger og praktiske detaljer i samarbejde med professionelle og erfarne partnere i landet. Som Danmarks største kør-selv-rejsebureau står vi bag dig hele vejen.

Vi har skabt rammerne – og du fylder selv oplevelserne ind til at gøre det til et eventyr du aldrig glemmer.

Læs mere om vores Vilde Veje rejsekoncept her

Se filmen

Har du spørgsmål til rejsen?

Mitzy - Patagonien Rejsespecialist

Jeg har kastet min kærlighed på Patagoniens kombination af sprudlende kultur og rå natur! Patagonien byder på noget af den mest dramatiske og uspolerede natur. Mægtige tinder, enorme gletsjere, krystalklare søer og endeløse stepper – landskaberne er vilde, varierede og efterlader dig med en kamerarulle, der skal sorteres i flere dage!
Det handler ikke om iscenesatte oplevelser, men om ægte møder med lokale, som tager imod med åbne arme og smittende gæstfrihed. Forbered dig på både lokale røverhistorier og spontan dans, så snart musikken spiller.
Noget af det, der virkelig overraskede mig, var dyrelivet. Men det, der næsten tog pusten fra mig, var nattehimlen. Uden lysforurening stråler stjernerne så klart, at du kan se hele Mælkevejen brede sig over dig.
Og så er der selvfølgelig maden – noget af verdens bedste kvæg og lam, fritgående på de enorme pampas-sletter og så dybt forankret i kulturen, at det næsten føles som en nationalskat.
Så jeg kan kun sige – Afgang! For uanset hvor flotte billeder du ser, så gør de slet ikke Patagonien retfærdighed. Det skal opleves!

FAQ

Hvornår er bedste tidspunkt at rejse til Patagonien?

Patagonien er størst om sommeren fra december til februar, hvor dagene er lange og naturen viser sig fra sin mest gæstfrie side. Rejser I i forår eller efterår (oktober–november eller marts–april), får I færre mennesker på ruterne og stadig fantastiske oplevelser – bare med lidt køligere temperaturer.

Hvilken valuta bruges, og hvordan betaler vi undervejs?

I Argentina betaler I med pesos, og i Chile med chilenske pesos. Mange steder tager imod internationale kreditkort, men vi anbefaler at have kontanter til små butikker og lokale restauranter. 

Hvilken type indkvartering kan vi forvente?

På ruten venter en blanding af hyggelige hoteller, små lodges og naturskønt beliggende indkvarteringer. Det er ikke luksus, men stemningsfuldt og komfortabelt – med masser af karakter, så I mærker nærheden til landskaberne og kulturen.

Er der noget særligt, vi skal pakke til rejsen?

Patagoniens vejr kan skifte hurtigt, så lag-på-lag tøj er nøglen. En vindtæt jakke, gode vandresko og praktiske bukser er uundværlige. Husk også solcreme, solbriller og en adapter til strøm. Og glem ikke kameraet – I får brug for det!

Hvor aktiv skal man være for at få mest ud af turen?

Patagonien er et paradis for vandrere, men I bestemmer selv tempoet. I kan vælge korte gåture til udsigtspunkter eller tage længere dagsture i fx El Chaltén og Torres del Paine. Selv uden de store vandreture får I storslåede naturoplevelser tæt på.

Kontakt os

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau
X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011