Cornwall & Devon for livsnydere
10 dage Fra 16.995 kr.
Hvis det ikke var i byen Street, hvor fabrikationen af Clarks sko har foregået siden 1825, hvor skulle man så placere et museum for sko?
Det var da også firmaet C&J Clark, der i 1974 åbnede Shoemakers Museum i deres ældste fabriksbygning i Street, men da produktionen blev flyttet til Østen flyttede det til nye moderne rammer, hvor det genåbnede i 2025.
Museet rummer en imponerende samling på over 100.000 genstande, der afspejler Clark skoene 200-årige arv samlet i temaerne Welcome to Street, Making shoes, Sale and buying og det lidt mere specielle tema Fossils. Her kan I følge historien om skomageri i Street med alt fra håndlavede sko til fabriksliv og opleve livet som skomager.
Det sidste tema Fossils har ikke direkte noget med sko at gøre, men her kan I se fossiler af spændende dyr fundet i Street ved anlæggene af de mange byggerier i forbindelse med Clarks fabrikkerne.
Da den engelske skotøjsfabrikant C&J Clark blev grundlagt af Cyrus Clark i 1825 blev det afgørende for den lille by Street, der hermed kom til at huse en af Englands største producenter af fodtøj. Clark producerede sine sko i Street i 180 år før de i 2005 af økonomiske årsager flyttede produktionen til Østen, men de har fastholdt hovedkvarteret i Street og det er herfra de styrer de over 300 Clarks butikker i Storbritannien og Irland ligesom de mange franchisebutikker jorden rundt.
Og fabriksområdet? - det er i dag omdannet til outlettet Clarks Village.
Man kan kort sagt sige, at Clarks – uden at ret mange ved det – har sat den lille by Street på verdenskortet.