Kappeln - en historisk fisker- og handelsby

Hyggelig havneby ved Schlei-fjorden med Europas sidste sildehegn

Langs Schlei-fjorden i det nordlige Slesvig-Holsten ligger den gamle fisker- og handelsby Kappeln, hvor du hurtigt mærker den maritime stemning mellem havnekajen, de gamle fiskerbåde og de hyggelige gader. Du kan gå langs havnen, tage på sejltur på Schlei-fjorden, cykle gennem det bølgende grønne landskab eller finde en lokal restaurant med fiskespecialiteter på menuen. Det særlige ved Kappeln er, at byen stadig føles som en aktiv fiskerby og ikke kun som en turistdestination.

Kappeln blev første gang nævnt i 1357 og voksede frem som fisker- og handelsby ved Schlei-fjorden. Byens mest kendte seværdighed er Heringszaun, Europas sidste fungerende sildehegn, som stammer fra 1400-tallet og stadig kan ses ved havnen. Derudover kan du opleve den dobbelte klapbro over fjorden, Sankt Nikolai Kirke og det maritime museumsmiljø langs havnen.

Derfor bør du opleve Kappeln

  • Europas sidste fungerende sildehegn
  • Hyggelig havn med en stemning
  • Schlei-fjorden tæt på strand og natur

Inspiration

Fakta om Kappeln

  • Beliggenhed: Ved Schlei-fjorden i Slesvig-Holsten cirka 45 kilometer sydøst for Flensborg
  • Historie: Nævnes første gang i 1375
  • Indbyggertal: Cirka 9.000
  • Kendt for: Europas sidste fungerende sildehegn, havnen og den dobbelte klapbro
  • Aktiviteter: Sejlads, cykling, vandring og fiskerestauranter

Tips til oplevelser i nærheden af Kappeln

  • Arnis: Tysklands mindste købstad ligger få kilometer væk med små skipperhuse, havn og en rolig atmosfære ved Schlei-fjorden.
     
  • Weidefelder Strand: Pragtfuld, bred sandstrand ved Østersøen med gode bademuligheder og lange gåture langs kysten.
     
  • Maasholm: Charmerende fiskerlandsby med havn, naturstier og udsigt over både Schlei-fjorden og Østersøen.
     
  • Geltinger Birk: Stort naturreservat med vilde heste, et rigt fugleliv og vandreruter gennem et åbent kystlandskab.

Kort

Vis på kort