Outlet shopping hos Dubarry of Ireland

Et irsk livsstilsprodukt

Dubarry of Ireland er anerkendt som en af Irlands ypperste producenter af livsstilsprodukter som sko, tøj og lædervarer, og har siden etableringen i 1937 ikke kun afsat sine produkter i det irske men har bredt sig over det europæiske marked.

Dubarry blev etableret af familien Cullen, der med erfaring fra det engelske marked etablerede en produktion af sko, og specielt Dubarrys sejlersko er i dag så anerkendte, at de er en del af den officielle uniform på flere skoler i Dublin.

Hovedkvarteret for Dubarry ligger midt på øen i byen Ballinasloe, hvor produktionen har haft til huse indtil 2004, hvor produktionen flyttede til Portugal. Men produktudvikling, marketing og distributionen ligger fortsat i Ballinasloe, og derfor har de også her deres outlet, hvor du til rimelige penge kan købe deres produkter.

Så gør et stop på vejen mellem Dublin og Galway – og kom hjem med et irsk kvalitetsprodukt.

Inspiration

Opkaldt efter en fransk komtesse

Tænk engang, at en irsk producent af sko valgte sit navn fra en fransk komtesse ved det fransk hof under den franske konge Ludwig XV. Og hvorfor – jo for at differentiere sig fra andre irske konkurrenter og samtidig give mærket et kontinentalt europæisk præg, så der allerede fra etableringen var tænkt ud over Irlands grænser.


x

- Morten, rejsespecialist i Aarhus

Kort

Vis på kort