6 oplevelser i Hansabyen Bergen

Guide til oplevelser i Bergen

Bergen er den lille storby midt i fjordriget - fuld af historie, særegne skikke og fotomotiver omkring hvert gadehjørne. Byen er omringet af 7 fjelde, flere af dem er nemt tilgængelige fra centrum via velafmærkede stier og kabelbanen. Vandet omslutter centrum, og skaber en unik maritim atmosfære næsten uanset hvor, i byen du befinder dig.

Brug en dag på at udforske byen til fods. Start ved den indre havn, hvor du både finder Bergenshus Fæstning, Bryggen fra Hansatiden og fiskemarkedet. Fortsæt eventuelt gåturen ud på halvøen Nordnes, der som nævnt har en række kvarterer med charmerende små, gamle træhuse (søg ind på midten af halvøen for det mest charmerende områder). Går du helt ud til enden kommer du til akvariet, som også er værd et besøg, hvis du bedre vil forstå livet under vand. På vej tilbage mod centrum kan du tage vejen forbi universitetshøjen, som byder på flot udsigt ud over centrum.

Nedenfor kan du finde vores guide til udvalgte spændende oplevelser i den norske by.

Vejret

Bergen er kendt som en af de mest regnfulde byer i Europa, og historien går på turisten, som spørger en lokal dreng, om det altid regner så meget. Drengen svarer "Det ved jeg ikke, jeg er kun 7 år". Men lad dig ikke afskrække, da sommeren normalt byder på ok vejr, men når det først begynder at regne, så stopper det ikke inden skyerne er kommet af med alt regnen og dermed er lette nok til at komme over bjergene.

 

"bergen er ideelt til både by- og fjeldvanding - kort afstand til alt og fotomuligheder rundt om hvert et hjørne"

- Anders, Direktør FDM travel


Inspiration

Kort

Vis på kort

Oplev Norge - skab din egen historie