Klassiske Norge

13-dages kør-selv-forslag gennem pragtfulde Norge

Oplev det bedste af Norge på en 13-dages kør-selv-tur, der tager jer gennem noget af verdens smukkeste og vildeste natur. Når I derudover kommer forbi en perlerække af smukke og unikke byer, er dette en kør-selv-ferie I sent vil glemme.

Bemærk, at turistvejen Trollstigen pt er lukket for op- og nedkørsel. Læs mere her

Fra 10.542 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. morgenmad

Rejseperiode: 
Vi anbefaler maj-september

Startdag:
Daglig

Varighed:
13 dage/12 nætter

Længde:
Ca. 1.850 km samt t/r Danmark-Oslo/Larvik

Klimapåvirkning:
340 kg CO2 samlet for 2 person eksklusiv færger - læs mere


 

Højdepunkter på turen:

  • Oslo
  • Trondheim
  • Ålesund
  • Geiranger
  • Fjærland
  • Geilo


Vi skræddersyr  
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
     

Få et tilbud »

 

 

Dagsprogram

Udrejse Danmark - Oslo

Idag går rejsen fra fra Danmark til Norge.

Fra Sjælland og Fyn er der en kort dags køretur på gode motorveje hele vejen til Oslo gennem Sverige. Det er 600 km og ca. 7 timer fra København, og starter I tidlig morgen, kan I også lægge et stop ind på en af de historiske fæstninger lige efter den svensk-norske grænse. Alternative er Oslobåden direkte fra København.

Fra Jylland er færgen fra Hirtshals til Larvik den mest optimale rute. Sejlturen tager små 4 timer, og fra Larvik er der kun 130 km god motorvej til Oslo.

Overnatning i Oslo

Oslo - Røros (372 km / 5 timer)

Kør nordover ad E6 på gode motorveje ca. 100 km, hvorefter I drejer af og følger Rigsvej 3, der fra Elverum følger Norges længste flod Glomma hele vejen til Røros. Turen tager ca. 5 timer, hvis I ikke stopper undervejs.

Overnatning i Røros

Røros - Trondheim (154 km / 2,5 timer)

Der er knap 2,5 times køretur til Trondheim, så der er tid til at opleve mere af Røros, hvis I ikke nåede det dagen før.

Turen til Trondheim tager jer fra fjeldområderne omkring Røros til de frodige jordbrugsområder, der kendetegner Trøndelag. Dagens korte køretur ender i Trondheim. Byen domineres af den imponerende katedral Nidarosdomen og Norges største universitet, men byder også på hyggelige og charmerende kvarterer, hver med sin egenart.

Overnatning i Trondheim.

Trondheim

Brug dagen på at udforske hyggelige Trondheim. Både den imponerende katedral Nidarosdomen samt den gamle bydel Baklandet er værd at besøge. Regionen Trøndelag, hvor Trondheim er hovedbyen, er et af de vigtigste jordbrugsområder i Norge med stor produktion, så besøg gerne en af de lokale restauranter for at udforske de lokale råvarer.

Et must når du er i Trondheim er et besøg på ærværdige Britannia Hotel og dets fantastiske palmehave. Vi kan også hjælpe dig med at opgrader dit Trondheims-ophold ved at tbo på Britannia Hotel - en garanteret mindeværdig oplevelse.

Overnatning i Trondheim.

Trondheim - Kristiansund (194 km / 3,5 timer)

Dagens køretur tager jer fra jordbrugsområderne i Trøndelag til den vildere Mørekyst med dens fiskebyer. I dag er dagen, hvor I får den første lille forsmag på, hvad Fjordnorge har at tilbyde. Det meste af vejen følger I E39, som har middel til god landevejsstandard og indeholder en kort færgeoverfart på ca. 20 min. fra Halsa til Kabestraum, og I må regne med mindst 3,5 times i køretid. Kristiansund er en typisk fiskerby, der er strategisk placeret på fire øer helt ud mod Nordsøen.

Overnatning i Kristiansund.

Kristiansund-Ålesund (151 km / 3 timer)

Fra Kristiansund følger I Rigsvej 64, som starter med den lange undersøiske Atlanterhavstunnel, der tager jer til øen Averøy. Herfra går den ikoniske Atlanterhavsvej tilbage til fastlandet hvor vi forslår I fortsætter mod den lille fiskeby Bud. Lige derefter er I i Molde, der udover at have et af de bedste fodboldhold i Norge, også er en driftig industriby.

Fra Molde går der færge til Vestnes, hvorfra I kan kan køre hele vejen til den fantastiske by Ålesund. Ålesund er den største by mellem Trondheim og Bergen, og derudover er byen en trivelig handels- og søfartsby.

Overnatning i Ålesund.

Ålesund-Geiranger via Trollstigen (196 km/ 4 timer)

Dagen har fokus på to af de største attraktioner i denne del af Norge. Den fantastiske vejstrækning Trollstigen og Geirangerfjorden. Undervejs er der dog flere andre oplevelser.

Første del af turen følger E136 Åndalsnes og videre ad Vej 63, som Trollstigen er en del af. Samlet tager det 2 timer fra Ålesund til Trollstigen. Er i tidlig afsted kan vi også anbefale den moderne Romsdalsgondolen som fra Åndalsnes centrum tager op til toppen af bjerget Nesaksla - Åndalsnes ligger lige inden Trollstigen.

Anden del af turen er de ca. 70 km til Geiranger, som inkluderer en kort færgetur over Tafjord på 13 min. fra Linge til Eidsdal. Inden færgen kommer I dog forbi kløften Gudbrandsjuvet som er værdt et stop.

Lige inden vejen går ned mod Geiranger møder i udsigtspunktet Ørnesvingen som giver den mest fantastiske udsigt over Geirangerfjordens og dens berømte vandfald.

Overnatning i Geiranger.

Geiranger-Fjærland (182 km / 3,5 timer)

Dagen byder på endnu flere højdepunkter i naturens tegn. Fra Geiranger går hovedvejen østover op bjergsiden i en række nålesvinge som man kan følge hele vejen til toppen af bjerget Dalsnibba 1500 meter over fjorden. Herfra er der fantastisk udsigt over Geirangerfjorden og bjergtoppene omkring. Længere syd ved Olden anbefaler vi at man tager en afstikker ind Oldedalen til gletsjeren Briksdalsbræen. Dalen byder på smukke vandfald og en umådelig smuk sø farvet grøn af sedimenter fra gletsjeren.

Den direkte køretur fra Geiranger til Fjærland tager 3 timer, men set af 2-3 timer ekstra til de nævnte oplevelser undervejs.

Overnatning i Fjærland.

Fjærland (0 km)

Denne dagen er sat af til afslapning og reflektion i smukke Fjærland. I har smuk udsigt til gletsjere og fjorden, og dagen kan bruges på at lære mere om gletsjere i Norsk Bremuseum eller tag en rolig tur gennem lille Fjærland og oplev de mange sjove bogudsalg som tilsammen udgør Bogbyen Fjærland.

Overnatning i Fjærland.

Fjærland - Voss (179 km / 3,5 timer)

Fra Fjærland foreslår vi at I tager vejen via Lærdalsøyri og Flåm. Efter en kort færgetur kommer I forbi det historiske handelsstedet Lærdalsøyri. Herfra kan I også vælge en mindre udflugt til Borggund stavkirke fra 1100-tallet. På vejen videre kører I ind i verdens længste vejtunnel - Lærdalstunnelen der er 24,5 km lang. Lige efter tunnelen kan man tage en kort afstikker til udsigtspunktet Stegastein der byder på utrolig udsigt over Aurlandsfjorden.

Næste stop er Flåm hvor man kan tage den ikoniske Flåmsbanen der på en time tager en fra fjorden op til Myrdal station på høyfjeldet. Fra Flåm kan man også komme på Fjordcruise på Aurlandsfjorden og Nærøyfjorden. Kører man videre fra Flåm støder man også på den UNESCO beskyttede Nærøyfjorden.

Byen Voss, eller Vossevangen som den lille by officielt hedder, er et friluftsmekka af de helt store. Uanset om I er til kajak, rafting, vandreture eller mountainbike, så er Voss stedet. I kan også vælge at tage gondol-banen som på 8,5 minut tager dig op til 820 m.o.h. hvor I kan nyde et godt måltid med fantastisk udsigt.

Overnatning i Voss.

Voss-Geilo (152 km / 2,5 timer)

Der er flere hovedveje "over fjeldet" mellem Bergen og Oslo, men vi anbefaler Rigsvej 7, som via Hardangervidden og Hallingdal tager jer over det store fjeldområde, der skiller den vestlige og østlige del af Sydnorge.

Fra Voss kører I et kort stykke sydover mod Hardangerbroen, som tager jer over Hardangerfjorden. På vej op fra fjorden til højfjeldet passerer I vandfaldet Vøringsfoss, og derefter kommer I op på højfjeldsplateauet Hardangervidden, som med sine åbne vidder giver jer en fornemmelse af at være meget langt fra civilisationen.
Nedstigningen fra fjeldområdet sker via Hallingdalen, som følger floden Hallingdalselven, til dagens for danskere velkendte skidestination, Geilo, som også i sommerhalvåret er et skønt sted.

Overnatning i Geilo

Geilo - Oslo (251 km / 4 timer)

Turen ned fra fjeldet er  fuld af historiske gårde og jordbrugsområder. Læg gerne et stop ind ved Torpo Stavkirke. Der er kun 28 stavkirker tilbage i Norge, og da de fleste blev bygget tilbage i 1100-tallet, er denne blandt de ældste eksisterende træbygninger i verden. Vel nede i dalen nærmer I jer den hyggelige norske hovedstad og sidste overnatning på kør-selv turen.

Overnatning: Oslo

Hjemrejse til Danmark

Så går rejsen retur til Danmark. 

Skal man til Sjælland eller Fyn vil det raskeste være at køre via Sverige - alternativt kan man tage natfærgen til København.

For jyderne vil den mest logiske vej være at køre sydvestover mod Larvik og tage færge til Danmark derfra. Man kan med fordel køre i retning Larvik dagen og overnatte i Kongsberg, Tønsberg eller Sandefjord.

I kan også forlænge kør-selv-ferien ved at kombinere denne tur med Kontrasternes Norge (et af vores øvrige turforslag), hvor I så fra Voss tager mod Bergen og derfra sycover mod Stavanger og Kristiansand.

Sidst men ikke mindst kan I også udvide turen med flere oplevelser i området omkring Oslofjorden - se kør-selv-forslaget Oslofjordens perler for inspiration.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 10.542 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 12 overnatninger i dobbeltværelse
  • Morgenmad er inkluderet
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Rejsegarantifonden 
     

Prisen inkluderer ikke

  • Eventuelt færge til/fra Norge
  • Lokale færger i Norge 
  • Kørselsafgifter i større byer, på nyere motorveje samt ved større tunneller og broer
  • Entreer mm.
     

Færger og vejafgifter

Pris på færger, tunneller, broer og nyere motorveje afhænger af om I har benzin/diesel eller el-bil. I tillæg er vejafgift ind til byerne afhængig af tid på døgnet. Vejledende pris for lokale færger på denne kør-selv tur er ca. 400 norske kroner og vejledende vejafgifter for en diesel-bil er ca. 800 norske kroner, mens el-biler vil være billigere og autocampere dyrere.

 

 

Overnatninger 

  • 1 nat i Oslo
  • 1 nat i Rørås
  • 2 nætter i Trondheim
  • 1 nat i Kristiansund
  • 1 nat i Ålesund
  • 1 nat i Geiranger
  • 2 nætter i Fjærland
  • 1 nat i Voss
  • 1 nat i Geilo
  • 1 nat i Oslo
     

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller og Historiske hoteller anbefalet af vores rejsespecialister.

Ønsker I anden hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. 

Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.

Læs mere om færger og vejafgifter i Norge her.

 

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

 

Turen anbefales af:

Bente - Odense

Jeg synes at Norge er et virkelig dejligt rejseland. Det er skønt at vi kan opleve en, så anderledes og smuk natur, så tæt på Danmark.
Norge giver en helt speciel ro i kroppen, når man giver sig tid til at nyde freden. Om det er bjergene, fjordene eller de hyggelige byer, ja der er mange muligheder.
Uanset om det er en kortere eller længere ferie, så står oplevelserne i kø.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011