Aktivitetsfyldte Voss

Kano, vandring, klatring, zipline osv. osv.

Voss, eller Vossevangen som byen officielt hedder, er et centrum for aktiv livsstil i Fjordnorge. Voss ligger centralt midt mellem de to største fjorde; Sognefjorden og Hardangerfjorden, og ligger langs både toglinje og hovedvejene mellem Bergen og Oslo.

Om vinteren byder Voss på både alpint skiløb og langrend, og om sommeren står den på,hvad du kan forestille dig af udendørsaktiviteter. Tag gondolbanen til toppen af fjeldet for at vandre, eller udforsk kløften Bordalsgjelet. Tag en kanotur på Vangsvatnet eller udfordr jer selv med kajak på en af de nærliggende floder. Lej  mountainbikes og kør ture i det smukke område, prøv en zipline eller lær kunsten at klatre. Mulighederne er nærmest uendelige i Voss, og der er noget for alle aldre og interesser.

Voss byder også på adrenalinfyldte aktiviteter indendørs i form af en vindtunnel som giver alle over 5 år muligheden for at prøve "faldskærmsudspring".

Centrum i Vossevangen, ligger ved den smukke sø Vangsvatnet, og byder på godt udvalg af både hoteller, cafeer og restauranter.

Med sin centrale placering er Voss det perfekte udgangspunkt for masser af oplevelser i Fjordnorge, som f.eks. jernbanen Flåmsbanen, vejstrækningerne Hardangervejen og Stalheimskleiva samt vandfald som fx Steinsdalsfossen - som er kun ét af de flere hundrede store og små vandfald i området.

Kort

Vis på kort

Oplev Norge - skab din egen historie