Vandretur i Bergens byfjeld

Oplev Bergen lidt fra oven

En af de unikke ting ved Bergen er, at naturen er så tæt på. Lige ved Bryggen finder du Fløibanen som på nogle få minutter tager jer til toppen af Fløifjellet. Man kan selvfølgelig også starte vandreturen i centrum og gå op.

Fløifjellet er et godt udgangspunkt for flere vandreture i byfjeldene, som de 7 fjelde omkring Bergens centrum kaldes. Den nemme tur er at gå de 3 km ned til centrum igen via gode og brede stier. Ønsker du en længere vandretur, kan du følge afmærkede stier til Ulriken, som er det højeste af fjeldene omkring Bergen med sine 643 m.o.h. Turen er på ca. 13 km og du skal beregne omkring 6 timer til turen. Husk gode vandresko eller støvler og ikke mindst varmt tøj, til hvis vejret skifter. Fra Ulriken kan de ekstra friske vælge vandrestien ned til byen, eller du kan tage kabelbanen ned til udkanten af byen, hvorfra der går bus tilbage til centrum.

 

Kort

Vis på kort