Torre de Belém i Lissabon

Det gamle tårn går i land

Forstaden Belém var stedet hvorfra mange af Portugals berømte søfarere satte sejl for at udforske verden. Et smukt dekoreret tårn pryder kysten. 1500-tals tårnet Torre de Belém startede sin strunke tilværelse ude midt i Tejo som fæstning og søfarernes udgangspunkt. Men efterhånden som Tejo's breder flyttede sig, er Torre de Belém nu endt helt inde ved kysten og kan besøges ved at krydse en kort gangbro. Torre de Belém er bestemt et besøg værd, ikke mindst for den helt fantastiske udvendige udsmykning, men også for skiftende udstillinger om de portugisiske opdagelsesrejsende, Guvernørsalen, Kongesalen, Audienssalen og kapellet Oratório. Og sidst men ikke mindst den fantastiske udsigt fra taget af Torre de Belém.

Inspiration

Kort

Vis på kort