10 dages kør-selv-ferie med vin og historie
Denne 10-dages kør-selv tur tager jer rundt til nogle af Portugals mest spændende og romantiske steder. Med start i Porto kommer I ud langs Douro-floden og sydpå gennem nogle af de meste fantastiske små historiske landsbyer i området op mod grænsen til Spanien med "Aldeias Historicas di Portugal".
Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Portugals storslåede landskaber.
Fra 13.295 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse i 9 nætter inkl. morgenmad samt 10 dages billeje
Altid med i prisen:
FDM Travels Tryghedspakke med bl.a. nødtelefon 24/7 og pakkerejsedækning.
Rejseperiode:
Marts - oktober
Startdag:
Daglig
Varighed:
10 dage/9 nætter
Længde:
980 km
2.113 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier
Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.
Du vælger selv:
- type lejebil
- rejserute
- antal dage
- hotelstandard
- oplevelser undervejs
Dagsprogram
-
Oversigt: Dag for dag
-
Dag 1: Ankomst Porto og det første møde med Douro
-
Dag 2: Porto i eget tempo
-
Dag 3: Porto - Douro-dalen - Sabrosa
-
Dag 4: Sabrosa og Douro-dalen
-
Dag 5: Sabrosa - Belmonte
-
Dag 6: Belmonte
-
Dag 7: Belmonte - Serta
-
Dag 8: Sertã - Lissabon
-
Dag 9: Lissabon - storbyliv eller udflugt til Sintra
-
Dag 10: Lissabon og hjemrejse
Dag for dag
Ankomst Porto og det første møde med Douro (19 km)
I lander i Porto og efter afhentning af lejebilen kører I den korte tur ind mod centrum og jeres hotel. Allerede her får I en fornemmelse af byen, der breder sig dramatisk ned mod Douro-floden. Brug resten af dagen på at lande stille og roligt i tempoet. Tag en kort gåtur ned mod floden i Ribeira, dvs. det historiske hjerte af Porto. Her kan I gå langs kajen og mærke den afslappede stemning, nyde udsigten til portvinshusene på den modsatte bred og sætte jer med et glas portvin eller et køligt glas vinho verde.
Overnatning på Hotel Teatro
Porto i eget tempo
Efter morgenmaden er det tid til at udforske Porto, der bedst udforskes til fods - selvom det går lidt op og ned ad gaderne. I kan slentre en tur hen ad den brede Avenue dos Aliados med imponerende neoklassiske bygninger, et af byens centrale områder. Nær Avenue dos Aliados ligger den barokke kirke Torre dos Clérigos, et af Portos vigtige symboler, der stammer tilbage fra det 18. århundrede. Ikke langt herfra ligger Lello-boghandelen med sin neogotiske facade og kirken Igreja do Carmo med en smuk arkitektur.
Kig ind på Estaçao de Sao Bento, Portos centralstation, der er værd at besøge med sine 20.000 fliser, og gå en tur over broen Dom Luis fra det 19. århundrede. Broen fører over til Ribera og Nova de Gaia, et område med mange spændende portvinshuse. Og snyd ikke jer selv for en gang tapas og vin i Quay Wine Bar.
Overnatning på Hotel Teatro
Porto - Douro-dalen - Sabrosa (195 km)
Efter morgenmaden på hotellet i Porto kører I østpå gennem Duoro-dalen mod Sabrosa, den berømte portvins fødested. Tag jer god tid og vælg de mindre veje langs Douro-floden, hvor det er muligt. Det er her oplevelsen ligger, ikke på motorvejen. Højdepunkter på dagens køretur er udsigtspunkter over vinterrasserne, de små landsbyer langs floden og lokale caféer og vingårde. Hen på eftermiddagen checker I ind på Quinta da Veiga, et palæ fra det 18. århundrede, der ligger på Douro-flodens højre bred nær Ferrão-jernbanestation. Hotellet ligger i et område kendt som Veigo do Donelo, der i det 17. århundrede blev samlet af en række små ejendomme til det, der idag er Quinta da Veiga, producent af portvin og Douro-vine.
Om aftenen kan i nyde en 3-retters middag i Quinta da Veiga-restauranten, inkl. en halv flaske af husets rød- eller hvidvin (inkluderet).
Overnatning på Quinta da Veiga
Sabrosa og Douro-dalen
I har en hel dag i Douro-dalen, og det er netop her, at det giver mening at sænke tempoet og nyde omgivelserne. Start dagen stille og roligt på jeres quinta med morgenmad med udsigt over vinmarkerne, der snor sig ned mod floden. Det er fristende bare at blive ved poolen, og det er også helt fint hvis I bare vil slappe af. Hvis I har lyst til at opleve lidt mere, anbefaler vi en køretur til den nærliggende by Pinhão. Den lille by ligger smukt ved floden og er et godt udgangspunkt for at komme tættere på livet i Douro. Stationen er kendt for sine dekorative kakler, der fortæller historien om vinproduktionen i området, og er værd at kigge forbi. Herfra kan I:
- Tage en kort bådtur på Douro-floden
- Besøge en lokal vingård og smage på områdets vine
- Nyde en frokost med udsigt over floden
Resten af dagen kan I bruge tilbage på jeres hotel, hvor roen, udsigten og poolen er en stor del af oplevelsen.
Overnatning på Quinta da Veiga
Sabrosa - Belmonte (310 km)
I dag venter en af turens længere køredage, når I bevæger jer sydpå mod regionen med de historiske landsbyer. Det er en strækning, hvor selve køreturen er en vigtig del af oplevelsen, men også en dag, hvor det gælder om at vælge jeres stop med omtanke.
De historiske landsbyer "Aldeias Historicas Di Portugal" et højdepunkterne i dette område. Det er kort fortalten sammenslutning af historiske landsbyer som blev skabt for at udvikle turismen i denne indre og mere ukendte region i Portugal. 12 landsbyer deltager: Almeida, Belmonte, Castelo Mendo, Castelo Novo, Castelo Rodrigo, Idanha-a-Velha, Linhares da Beira, Marialva, Monsanto, Piódão, Sortelha og Trancoso.
Vi anbefaler, at I ikke forsøger at nå alle landsbyerne undervejs, men i stedet udvælger 2 eller 3 stop og giver jer tid til at opleve dem i roligt tempo. Undervejs kan I f.eks. vælge:
- Marialva, med sin stemningsfulde ruinby og udsigt over det åbne landskab
- Trancoso, der kombinerer historisk charme med lidt mere liv
- Castelo Rodrigo, smukt beliggende med panoramaudsigt
Planlæg dagen, så I får en god rytme: Start med et stop sidst på formiddagen, hvor I kan strække ben og gå en tur gennem en af de brostensbelagte landsbyer. Find et sted til frokost undervejs, gerne i en af landsbyerne, hvor stemningen er en del af oplevelsen, og fortsæt herefter med ét eller to korte stop på vej mod Belmonte. Sidst på eftermiddagen ankommer I til Belmonte, hvor omgivelserne igen ændrer karakter med udsigt mod Serra da Estrela-bjergene.
Overnatning på Pousada Convento de Belmonte
Belmonte
Belmonte er en af de mindre kendte perler i Centro-regionen i Portugal, og netop derfor føles oplevelsen her autentisk og rolig. Start dagen med at udforske byen til fods. Belmonte er overskuelig, og meget af oplevelsen ligger i at gå rundt uden en fast plan og lade sig føre gennem de små gader. Byen rummer en særlig historie med sit jødiske samfund, som gennem generationer har levet diskret i området. Et besøg i det jødiske museum eller en tur gennem det gamle kvarter giver et spændende indblik i denne del af Portugals historie. Fortsæt op til slottet, hvorfra I får en flot udsigt over landskabet og bjergene i det fjerne. Her får I fornemmelsen af områdets placering, lidt afsides, men samtidig med masser af historie.
Resten af dagen kan I bruge i jeres eget tempo eller blot slappe af på hotellet.
Overnatning på Pousada Convento de Belmonte
Belmonte - Serta (227 km)
Efter et par dage i rolige Belmonte fortsætter I nu videre gennem Centro de Portugal, hvor landskabet ændrer karakter, og hvor nogle af landets bedst bevarede landsbyer ligger gemt. Start dagen uden hast, måske med en sidste kop kaffe og udsigten over Serra da Estrela, inden I sætter kursen mod dagens første stop. Vi anbefaler, at I tager jer god tid i Sortelha, som en af turens overraskelser. Landsbyen er omgivet af en imponerende ringmur og føles næsten som et levende museum. Her er ikke meget, der er ændret gennem århundreder, og netop det gør oplevelsen særlig. Fortsæt derefter mod Castelo Novo, der ligger smukt ved foden af Serra da Gardunha. Her er stemningen lidt mere levende, men stadig med masser af autenticitet. Tag jer tid til at gå en tur gennem byen og mærke kontrasten til de mere kendte destinationer i Portugal.
Undervejs finder I nemt et sted til frokost, enten i en af landsbyerne eller som et spontant stop, hvor udsigten inviterer til en pause. Sidst på dagen ankommer I til Sertã. Her venter en mere grøn og frodig natur, og stemningen er rolig og autentisk.
Overnatning på Pousada Convento da Sertã
Sertã - Lissabon (213 km)
I dag går turen fra det stille indre Portugal til livlige Lissabon - men undervejs venter et af turens mest interessante historiske stop. Sæt kursen mod Tomar sidst på formiddagen. Byen har en særlig plads i Portugals historie, og det imponerende UNESCO-kloster, Convento de Cristo. Området emmer af fortællinger om tempelridderne. Tag jer god tid til at gå rundt i komplekset eller blot nyde stemningen i byen, inden I fortsætter mod Lissabon.
Efterhånden som I nærmer jer hovedstaden, ændrer landskabet sig, og tempoet stiger en smule. Kontrasten er en del af oplevelsen, fra de små landsbyer til den pulserende storby. Ved ankomst til Lissabon afleverer I bilen (eller parkerer, hvis den fortsat indgår i rejsen), og herefter kan I læne jer tilbage og nyde de sidste dage uden kørsel.
Overnatning på Hotel Porto Bay Liberdade Lissabon
Lissabon - storbyliv eller udflugt til Sintra
I dag har I en hel dag til at opleve Lissabon, og her er det værd at mærke efter, hvilken type oplevelse I har mest lyst til. Hvis I bliver i byen, anbefaler vi, at I tager det i et roligt tempo og udforsker Lissabon til fods. Start i Baixa og bevæg jer gennem de livlige gader mod Alfama, hvor små stræder og udsigtspunkter gemmer sig rundt om hvert hjørne. Undervejs kan I tage en pause på en café eller hoppe på den ikoniske Elevador de Santa Justa for at få overblik over byen.
Alternativt kan I bruge dagen på en udflugt til Sintra, som ligger en kort køretur fra Lissabon. Her venter et helt andet landskab med grønne bakker, romantiske slotte og en næsten eventyrlig stemning. Besøg det karakteristiske palads med de kegleformede skorstene eller gå på opdagelse i de omkringliggende haver og stier.
Uanset hvad I vælger, giver det mening ikke at forsøge at kombinere for meget - både Lissabon og Sintra fortjener tid og nærvær.
Overnatning på Hotel Porto Bay Liberdade Lissabon
Lissabon og hjemrejse (10 km)
Rejsen nærmer sig sin afslutning, og i dag går turen mod lufthavnen i Lissabon. Hvis jeres fly afgår senere på dagen, har I mulighed for en sidste oplevelse i byen, måske en rolig morgen med morgenmad på en café eller en kort gåtur i nabolaget, inden I kører mod lufthavnen.
Efter aflevering af bilen fortsætter I hjemad med en rejse fyldt med kontraster fra Douro-dalens vinmarker til historiske landsbyer i Centro-regionen og storbylivet i Lissabon.
Kort
Galleri
Priser
Fra 13.295 kr.
Prisen inkluderer
- Flybillet Kastrup - Porto / Lissabon - Kastrup
- Håndbagage samt 1 stk. indchecket bagage per person
- 9 overnatninger i dobbeltværelse med morgenmad
- 1 x 3-retters middag med 1/2 flaske vin
- 8 dages billeje gruppe A
- FDM Travels Tryghedspakke med bl.a. nødtelefon 24/7 og pakkerejsedækning
Prisen inkluderer ikke
- Afbestillings- & rejseforsikring
- Citytax i Lissabon og Porto (2 € pr. person/dag)
Om rejsen
- 2 overnatninger på Hotel Teatro i Porto
- 2 overnatninger på Quinta da Veiga i Sabrosa
- 2 overnatninger på Convento de Belmonte i Belmonte
- 1 overnatninger på Convento da Sertã i Sertã
- 2 overnatninger på Hotel Porto Bay Liberdade i Lissabon
- eller tilsvarende hoteller.
Ekstra oplevelser
I kan også forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Lissabon eller Porto eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag.
Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.
Få et tilbud