
Det Skotske Højland
11 dage Fra 13.426 kr.
På vejen rundt of Isle of Skye kan du uanset hvor du er ikke undgå at lægge mærke til øens store fårebestand. Fårene har altid været en uundværlig del af livet på Skye og bidraget med såvel føde som beklædning.
Hvor fårene tidligere var en fast del ad dagligdagen fra slagtning til garvning af skind, så er det i dag kun ganske få steder som Skyeskyns og Skyeweavers, der opretholder en lokal forarbejdning af uld og skind på Skye.
Skyeskyns er således det eneste kommercielle fåreskindsgarveri, der er tilbage i Skotland. Her fastholder man de årtusind år gamle garvnings- og håndværkstraditioner på øen, som du ved selvsyn kan opleve på produktionsstedet Skyskyns Tannery i Waternish.
I Waternish finder du ud over garveriet også det store showroom, hvor resultatet ar arbejdet med fåreskindene vises og sælges. Hvis du ikke vil tage turen ud til Waternish, så kan du besøge butikken i Portree, hvor et udpluk af produktionen sælges.
Slut besøget af med at besøge stedets smukke Yurt, hvor du med udsigt over vandet kan nyde udsigten over øen Isay med en kop kaffe eller te sammen med en af stedets rigtig gode kager.