Loch Ness

Et overflødighedshorn af natur

Skal I til Skotland må I ikke snyde jer selv for et besøg til den sagnomspundne Loch Ness på jeres kør-selv-ferie eller rundrejse. Den 38 km lange og 280 meter dybe sø, der siden det 7. århundrede har tryllebundet en hel verdens fantasi om søuhyret Nessie byder på et skue uden lige. Om I tror på søuhyrer eller ej, bliver I præsenteret for et overflødighedshorn af naturskønne oplevelser i det skotske højland, med flotte vandfald i Falls of Foyers på den østlige søbred og fredfyldte dale på den vestlige.

inspiration

Spot Nessie ved Urquhart Castle

På trods af, at søuhyret eftersigende sjældent lader sig se, lokker det stadig tusindvis af turister til Loch Ness Highland hvert år. Et gammelt sagn forudsiger egnens undergang, hvis uhyret nogensinde indfanges, men ikke desto mindre fortsætter eftersøgningen stadig med den mest moderne undervandsteknologi. Man siger, at I har størst chance for at se Nessie ved Urquhart Castle - en af de mest besøgte ruiner i Storbritannien - der ligger på et forbjerg hævet over søen og kan dateres tilbage til 1300-tallet. Udsigten er helt fantastisk, og I er ikke i tvivl om, hvorfor skotterne peger på dette udsigtspunkt som et must-see, når I besøger Loch Ness.

 


"Skotterne mener, at deres elskede whisky er stærkt fremmende for muligheden for at observere søuhyret. Prøv at smage og se om det passer. Måske får du et glimt af Nessie?"

- Kristine, rejsespecialist i Lyngby


 

kort

Vis på kort

oplev skotland - Skab din egen historie