Lochcarron Weavers - varme trøjer og 500 forskellige tartans

Design din egen tartan

Tager du den nordlige vej A832/A890 mellem Inverness og Isle of Skye, så møder du Loch Carron, der skærer sig ind i det skotske ”fastland” fra vest, og på nordsiden af fjorden finder du området kaldt Lochcarron.

Området er kendt for sine dygtige vævere, der gennem flere hundrede år har produceret tartanstof og andre smukke tekstiler. Tilbage til 1892 samlede produktionen i et lokalt væveri under navnet Lochcarron of Scotland, der i dag godt nok har sin hovedproduktion udenfor Lochcarron i byen Selkirk syd for Edinburgh, men de har bibeholdt en Heritage Shop, der klart er et besøg værd, et par kilometer nordøst for byen Lochcarron.

Lochcarron of Scotland er den største producent af den klassiske tartan, og med et udbud af mere end 500 traditionelle skotske tartanmønstre i flere kvaliteter, så er der et udbud til enhver klan eller besøgende ønsker. Og som om det ikke skulle være nok, så har du endda muligheden for at designe dit eget mønster og starte din egen klan.

Husk for øvrigt, at den 6. April er National Tartan Day, hvor du skal huske at lufte din kilt.

Kort

Vis på kort