Tenerifes historiske byer

Byer med kanarisk atmosfære og historier

Hvis I ønsker et afbræk fra Tenerifes hektiske kystbyer på jeres kør-selv-ferie, er det oplagt at starte lejebilen og besøge nogle af de historiske byer, hvor den traditionelle kanariske atmosfære og afslappede stemning runger i gaderne.

Inspiration

La Laguna

San Cristobal de la Laguna var tidligere Tenerifes hovedstad. I dag er det bjergtagende historiske centrum UNESCO-beskyttet og en sand guldgrube af spændende arkitektur, historie og kanarisk folklore. Derudover har byen en livlig og smagfuld tapasscene, der vil kæle for sanserne.

La Orotava

Brostensbelagte gader, maleriske huse og en karakteristiske gammel bymidte, der flot skildrer øens unikke arkitektur, venter jer, hvis jeres bilferie går til La Orotava. Den farverige botaniske have, La Hijueka del Botánico, og Jardin Victoria, Victorias Have, indbyder til afslappende spadsereture. Alternativt kan I tage en af de mange vandreruter ud af byen blandt bananplantager og vinmarker eller opleve vulkanstranden El Bollullos mørke bred.

Masca

På en bilferie er det oplagt at besøge Masca, der er en af Tenerifes mest maleriske landsbyer. Tæt på øens vestlige hjørne ligger den lille by klemt ned mellem bjergvægge og stejle klippeformationer. Denne magiske lille by vil med garanti imponere, og så er køreturen dertil igennem bjerge og højland i sig selv en ganske smuk oplevelse.

Icod de los Vinos er derimod én af Tenerifes ældste byer og berømt for det ikoniske dragetræ, der menes at være over 300 år gammelt. Byen er i sig selv interessant, men sørg også for at besøge opsigtvækkende Cueva del Viento, Vindens hule, der er verdens største tunnel af lavasten.

Kort

Vis på kort

Oplev Tenerife - Skab din egen historie