Visby - verdensarv på Gotland

En historisk guldgrube

Visbys gamle bydel er kendt for sine små krogede middelaldergader med lave teglstensklædte byhuse, de mange kirker og så naturligvis den imponerende 3,4 km lange bymur, som har sat byen på UNESCO's Verdensarvsliste.

Intet andet sted i verden er der fundet så mange sølvskatte i jorden fra vikingetiden som på Gotland, og en lille del af dem kan ses på Gotlands Museum i Visby. Mere end 700 vikingeskatte med bl.a. arabiske sølvmønter er indtil videre fundet på øen. Den velstand, som blev grundlagt i vikingetiden, fortsatte i middelalderens første århundreder. I slutningen af 1100-tallet gik Visby og resten af Gotland med i Hanseforbundet - et handelsforbund mellem en række Nordeuropæiske byer især omkring Østersøen med Lübeck i Nordtyskland som den førende by.

I 1280erne ændrede Hanseforbundet sig, og nu var det kun byer, som kunne være med i forbundet. De bønder og handelsfolk, som boede uden for Visby, kunne ikke længere være med i forbundet. De blev nu tvunget til hansestaden Visby for at lave handler og afsætte deres varer, og i Visby byggede man nu en mur omkring byen for at kontrollere handlen. Det førte i 1288 til borgerkrig på Gotland.

I dag opleves ringmuren bedst ad grusstien, som løber langs muren, og som er flittigt benyttet af motionister, hundeluftere og turister, som vil opleve det imponerende bygningsværk.

I 1300-tallets første halvdel var det ved at være slut på Visbys storhedstid. Tiden var præget af en nedgang i handlen: Befolkningsvækst og udpining af jorden i Europa gjorde det svært at producere et overskud, som kunne handles og afskibes over Østersøen. Og i 1350 kom pesten til Gotland. 11 år senere, i 1361, invaderede den danske konge, Valdemar Atterdag, Gotland med sine 2500 lejetropper og marcherede mod Visby. En hær af bondesoldater prøvede at forsvare byen, men blev hugget ned og dræbt af den danske hær. 1800 svenske soldater og ca. 100 danske lejetropper mistede livet. Et par dage efter det afgørende slag, der fandt sted lige uden for ringmuren, kunne Valdemar Atterdag indtage Visby og siden kalde sig konge af Gotland. Den ellers selvstændige ø var blevet dansk, og det skulle den være i ca. 300 år frem til 1645, hvor Gotland atter blev svensk ved Fredsaftalen i Brömsebro.

Kirkerne

Middelalderbyen rummer et stor antal kirker, hvoraf de fleste dog står som ruiner i dag, bl.a. Sankt Nicolaikirken fra 1230, som var Sveriges største klosterkirke. Ligesom mange andre af byens kirker - bl.a. Sankt Karins klosterkirke ved Stortorget - blev også Sankt Nicolai kirke sat i brand i 1525, hvor hansestaden Lübeck invaderede Visby efter en konflikt med byens danske lensherre. Få år efter angrebet var Reformationen en realitet, og den katolske kirke og klostersamfundene blev afviklet, så de nedbrændte klosterkirker fik lov at ligge hen som ruiner.

Den botaniske have

Visbys botaniske have - Botaniska Trädgården - i den nordlige del af middelalderbyen er en fin oase til afslapning, hvis man har brug for at komme lidt væk fra det hektiske Store Torget med de mange restauranter, caféer, barer - og turister. Haven er grundlagt i midten af 1800-tallet af selskabet "de badende venner" - et selskab der gik ind for friluftsliv og som ville sprede viden om havedyrkning og botanik på Gotland. Haven er inddelt i 30 afsnit med træer og buske fra både Sverige og resten af verden.

Kort

Vis på kort

Oplev Sverige - skab din egen historie