Rejser til Prag

den Gyldne Stad i Europas hjerte

 

Prag - Den Gyldne Stad - hører til blandt verdens smukkeste og hyggeligste byer, hvor du kan opleve museer og kunstsamlinger, teatre og storslåede koncertsale. Byens 9 bakker byder på fantastiske udsigtspunkter på din Prag rejse. Floden Moldau løber igennem Prag, og øerne og bugtningerne tilfører byen liv og charme. Prags hyggelige centrum byder på smalle brostensbelagte gader og flotte bygninger i mange forskellige arkitektoniske stilarter – lige fra gotiske domkirker, renæssance- og barokpalæer til det helt moderne. Prag har en lang historie som en vigtig europæisk kulturby. Derfor kan du i dag opleve masser af kultur på din rejse til Prag.

Prag har længe været et midtpunkt for den klassiske musik. Du vil ikke fortryde at opleve en klassisk koncert med Tjekkiets Filharmoniske Orkester i Rudolfinum eller en operaopførelse i Statsoperaen (Státní opera), når du rejser til Prag. Mange musikere er i tidens løb blevet tiltrukket af byen, bl.a. de kendte tjekkiske komponister Antonín Dvorák, Leoš Janácek og Bedrich Smetana.

Gå en tur gennem en labyrint af små charmerende gader, kryds Prags varetegn, Karlsbroen, smag den skummende tjekkisk øl eller se en klassisk koncert.

Se filmen
Rejser til Prag
Nationalteatret i Prag

Rejseformer

Inspiration

Vis på kort

Seværdigheder i Prag

Arkitektur i Prag på UNESCOs liste over verdens kulturarv

Når du rejser til Prag finder du mange bygningsværker, der er med på UNESCOs verdensarvsliste. Prags historiske centrum inklusive Slotsområdet med Prags Borg, der er byens største seværdighed. På bakken nord for Moldaufloden troner Borgen, som er synlig fra det meste af Prag. Den gamle By med Karlsbroen og Josefov, Den nye By og Vyšehrad blev i 1992 optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Skt. Vit-katedralen midt i Prags borg

I midten af borgens gamle kongelige paladser ligger Skt. Vit-katedralen, som gemmer på afdøde kejsere i krypten og de tjekkiske kronjuveler i skattekammeret oven over kapellet. Kirkesalen er overvældende flot. Om sommeren er kirkens tårn åbent for besøgende. Herfra kan du få en fantastisk udsigt på din Prag rejse.

Malá Strana

Bydelen, som du passerer på vej til/fra Prag Borg, hvor de fleste af Prags indbyggere bor og handler. I de små sidegader har du chancer for at gøre et godt køb, når du rejser til Prag.

Karlsbroen - Prags vartegn

Byens kendetegn er Karlsbroen med de flotte gotiske tårne, som forbinder bydelene Staré Mesto og Malá Strana. Der er altid liv på den smukke bro. I solskin er den fyldt med kræmmere, kunstnere og promenerende mennesker. På Karlsbroens sider står 30 store barokstatuer, hvoraf nogle bringer held ved berøring.

Moldau-floden (Vlatva)

Tag evt. en sejltur i båd eller på vandcykel på Moldau, når du rejser til Prag.

Staré Mesto

Prags gamle bydel ligger på østsiden af Moldau-floden. Her finder du de fleste af byens seværdigheder.

Rådhuspladsen (Staromestske Namesti)

Her finder du Prags rådhus med det berømte astronomiske ur på ydersiden af rådhustårnet. Hver hele time samles store menneskemængder for at opleve det sjove dukkespil i urets vinduer. Pladsen er ofte fyldt med gadehandlere, som lokker turister til deres boder.

Teyn-kirken

Teyn-kirken med de to gotiske tårne som kendetegn er placeret i den gamle bydel og er et meget smukt bygningsværk, som du kan beundre på din rejse til Prag. I kirkens krypt ligger den danske astronom Tycho Brahe begravet.

Den Gyldne Gade (Zlatá ulicka)

I middelalderen var gadens små huse hjemsted for håndværkere, der ikke havde fået borgerskab i byen. Gadens navn skyldes, at der i middelalderen boede alkymister i gaden, som forgæves forsøgte at fremstille guld. Selveste Franz Kafka har boet i nr. 22. Hvis du vil se førsteudgaver, breve, tegninger og fotografier af Prags berømte bysbarn og forfatter, så skal du besøge Franz Kafka Museum i Malá Strana.

Det dansende hus/Dancing House

Arkitekten Frank O. Gehry står bag den særprægede bygning, der er efter sigende er inspireret af Fred Astaire og Ginger Rogers i filmen "Top Hat". En moderne bygning i kontrast til den flotte klassiske arkitektur, som du vil møde meget af i Prag.

 

Shopping i Prag

På din rejse til Prag kan du shoppe i stormagasinerne Tesco og Kotva samt på Holesovice-markedet (Holesovicka trznice) med boder. Prag er især kendt for bøhmisk glas og porcelæn, trælegetøj samt tjekkisk kunsthåndværk og antikviteter.

 

Udflugter fra Prag

Theresienstadt (Terezin), nazitidens frygtelige koncentrationslejr. WW2-historiens rædsler.

Kutna Hora, en rigtig hyggelig by med smalle, stejle brostensgader. Sølvmine.

Benkapellet - I byen Sedlec (nord for Kutna Hora) kan du få en oplevelse, som ikke er for sarte sjæle. Benkapellet er en kirke pyntet med skeletdele. Lysekroner og anden udsmykning består af kranier og lårben.

Kontakt