9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.461 kr.
Tag familien med på en eventyrlig kør-selv-rejse gennem det romantiske Weserbergland. Her bliver H.C. Andersen og brødrene Grimms fortællinger til virkelighed, når I besøger de charmerende middelalderbyer langs den berømte Eventyrrute.
Lad jer fortrylle af historien om Rottefængeren fra Hameln, grin med de vilde løgnehistorier fortalt af Baron von Münchhausen i Bodenwerder, og drøm jer væk på Askepotborgen i Polle. De idylliske bindingsværksbyer emmer af charme, men Weserbergland byder også på enestående naturoplevelser, der strækker sig langt ud over eventyrene.
Den smukke natur i Weserbergland byder på mere end bare idyl. Regionen er et kuperet landskab, formet af floden Weser, med frodige skove, dybe dale og bølgende bakker. Naturen er som skabt til aktive dage med vandring og cykling, men er også en drøm for kør-selv-entusiaster.
En af de mest spektakulære køreture er gennem det bakkede landskab, der lokalt kaldes Rühler Schweiz. Her snor vejene sig gennem den tætte skov, forbi maleriske udsigtspunkter og små, hyggelige landsbyer. Det er en af de strækninger, hvor man bare har lyst til at sænke tempoet og nyde den rolige stemning og de betagende panoramaer. Husk også at køre langs Weserfloden, hvor vejen følger floden og giver jer udsigt til skove, marker, slotte og grønne enge. Disse ruter forbinder eventyrbyerne på smukkeste vis og gør køreturen til en oplevelse i sig selv.
I det hele taget venter der mange fantastiske kør-selv-oplevelser i Weserbergland, hvor bindingsværksbyerne emmer af idyl, og den smukke natur inviterer til aktive dage med vandring og cykelture.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.