Bochum - Fra miner til stjerner

én by, utallige muligheder

Det er et mix af de utallige forskelligartede muligheder, der gør Bochum til en af de byer i Ruhr, I bare må besøge. Her er industriel kultur så det batter, men byer har så sandelig også sin moderne, bløde side. I det følgende har vi nævnt nogle af højdepunkterne: 

Deutsches Bergbau-Museum er verdens største minedriftsmuseum og et af de mest populære muséer i Tyskland, med interessante udstillinger om minedrift, minearkologi og historie. Museets kendetegn er det store, grønne, snoede tårn, der også er et af Bochums vartegn, og på toppen af tårnet i godt 70 m højde har I en fantastisk panoramaudsigt over Ruhr.

LWL-Industriemuseum Zeche Hannover i Bochum ligger direkte ved Königsgrube Park i den nordvestlige del af Bochum, og I kan se det på lang afstand. Minen stammer fra 1857, og her blev udvundet stenkul indtil midten af ​​1970'erne. Her fortælles historien om minen, arbejderne og de sociale spændinger. 

Eisenbahnmuseum Bochum fortæller om og levendegør jernbanens historie med mere end 150 historiske jernbanevogne, signaler og alt andet, der har med jernbanens udviklingen at gøre.

Jahrhunderthalle Bochum i Stahlhausen-distriktet i Bochum. Jahrhunderthalle Bochum er et arkitektonisk vartegn i byen, og samtidig er det ankerpunkt for utallige kulturelle begivenheder i Ruhr-området med koncerter, shows, teater og installationer i en atmosfære af tradition og nutid. Jahrhunderthalle Bochum er også vært for Ruhrtriennale, regionens vigtigste kulturfestival.

Zeiss Planetarium Bochum bringer jer tæt på stjernerne. Her kan I opleve stjerner, planeter og galakser på tæt hold, muliggjort af et af de mest moderne projektionssystemer i verden. Her kan I læne jer tilbage i stolen og komme tæt på rummet.

Og der er meget mere I kan udforske i Bochum. Teatre, kunstmuseer, badning og sejlture på Kemnader Seé og så naturligvis området Ehrenfeld, byens shoppingområde. Og lige ved Ehrenfeld ligger Bermuda3Eck, Bochums "Kneipeviertel", med utallige barer og restauranter.

Kort

Vis på kort

Oplev Midttyskland - Skab din egen historie