Den 4-mastede Bark Passat i Travemünde

Vil du fornemme livet til søs?

I Travemünde er det et must at besøge den 4-mastede bark Passat, der tager sig godt ud med sine imponerende 115 meters længde og 54 meter høje master. Skibet blev bygget i Hamborg i 1911 og har været en del af The flying P-liners, der transporterede gods rundt til alle verdenshjørner. Passat har rundet Kap Horn hele 39 gange. Det smukke skib er i dag museum og ligger til kaj ved Ostseestation Priwall. Museet fortæller skibets historie og har bl.a. dagbogsfortællinger fra en skibsdreng, der beskriver livet ombord.

Fra Travemünde er der en kort sejltur fra kajen til Priwall. Kommer I fra øst fra Wismar, kan I køre dertil med bil.

Anbefalet af Hanne, Rejsespecialist Lyngby

Der er noget storslået og eventyragtigt over gamle skibe. Så byder lejligheden sig til at opleve et af de rigtig gamle skibe, ovenikøbet en 4-mastet af slagsen, som her i Travemünde, så er det med at slå til.

Kort

Vis på kort

Oplev Nordtyskland - skab din egen historie