Den tyske vinrute

Velsignede vinoplevelser i vinlandet

Forestil dig, at I bevæger jer igennem et solkysset landskab med Rhinens vinbeklædte bakkesider let pyntet med mandler, figner og citroner og den UNESCO-beskyttede Pfälzerwald som trofast følgesvend. Når I bliver trætte af at køre, gør I holdt i pittoreske landsbyer, ved slotsruiner eller eksklusive vingårde, hvor I fylder maven med lækkerier fra det rustikke køkken og lokal vin. Lyder det for godt til at være sandt? På den godt 85 km lange Deutsche Weinstrasse fra Bockenheim an der Weinstrasse til Schweigen-Rechtenbach ved den fransk-tyske grænse, bliver det hele til virkelighed. 

 

inspiration

Smagen af Riesling og Burgunder

En rejse ad Deutsche Weinstrasse er i sandhed en sanselig rejse. Duften af vinmarkernes kuperede og frodige landskab kombineret med himmelske dråber af Riesling og den tyske version af vinen Pinot med navnet Burgunder, skaber den perfekte sydtyske stemning og charme. Langs den 80 kilometer lange rute i Rhinen-Mosel-området er der masser af mulighed for, at smage på, hvad der regnes som verdens fineste grønne drue, på vingårde, hvor bønderne er værter for vinsmagninger og søde oplevelser. Og så er maden i området typisk den luksuriøse af slagsen. 

Wellness og sen-gotiske kirkespir

Vinruten er ikke kun kendt for sine skønne vine, men også for sine mange små, charmerende middelalderbyer med brostensbelagte gader, middelalderslotte og sen-gotiske kirkespir. Som en lille bonus markedsfører en håndfuld af byerne sig også som kur- og spabyer. Bad Dürkheims syv kilder i den nordlige del af ruten danner ramme for luksuriøse wellness- og spa-lounges, og deres hovedattraktion er et besøg værd - nemlig verdens største vinfad, der nu fungerer som restaurant. Længere sydpå kan du nyde panoramaudsigt over de omkringliggende bølgende vinmarker på slottet Hambacher Schloss, tæt på den hyggelige by Neustadt an der Weinstrasse. Afslut ruten med et stop i den hyggelige by Bad Bergzabern, hvor det ene smukke bindingsværkshus forlænges af det andet.


"Deutsche Weinstrasse åbnede i 1935 og er dermed den ældste af sin slags i verden - og det kuperede landskab har skabt ideelle forhold for både kør-selv-entusiaster og vinelskere, da landets største sammenhængende skov beskytter for vind og regn."

- Mogens, rejsespecialist i Lyngby



Kort

Vis på kort

Oplev Tyskland - skab din egen historie