Fra Riesling til Pinot for livsnydere

11 dages oplevelser med de bedste tyske og franske vine

Tag på en sanselig rejse langs Deutsche Weinstrasse til franske Alsace og oplev nogle af Tyskland og Frankrigs bedste vinområder. Smag på de exceptionelle dråber blandt vinmarker og frodige landskaber og bliv charmeret af den afslappede sydtyske stemning og de karakteristiske småbyer, der emmer af munterhed og folkeeventyr. I bor på hyggelige og charmerende 4-stjernede hoteller hele vejen rundt.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Tysklands og Frankrigs pragtfulde vinområder.

Fra 6.765 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 10 nætter

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober 

Startdag:
Daglig

Varighed:
11 dage/10 nætter

Turens længde:
2.180 km fra Flensburg
2.150 km fra Puttgarden  

Vi skræddersyr din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Danmark - Celle (280 km/265 km)

Afstand: 280 km fra Flensburg / 265 km fra Puttgarden.

Fra Danmark går turen ned mod Celle ad hurtigste rute, den tyske motorvej. Kommer I fra Jylland kører I forbi Neumünster, hvor det store designer outlet ligger og I har mulighed for at købe lækre mærkevarer til tilbudspriser. Fra Puttgarden går turen forbi den hyggelige havneby Lübeck, og nær Hamburg mødes vejene og et stop i byen ved Elben er en oplagt mulighed, hvad enter det er for et par timer eller en overnatning. Fra Hamburg kører I over Lüneburger Heide og nær Soltau drejer I fra og kører Celle.  

Velkommen til en af ​​de smukkeste bindingsværksbyer i Europa, Celle, der også byder på et par lokale specialiteter indenfor mad og drikke. Prøv fx snapsen Ratzeputzen og Heidschnucken, en særlig fåreart, der lever på Lüneburger Heide.

Overnatning på Hotel Althoff Fürstenhof i Celle

Celle - Rüdesheim (430 km)

Fra Celle går turen nu videre mod syd forbi Hannover, Kassel og Frankfurt hvorefter I drejer af mod Wiesbaden og snart er I fremme ved destinationen Rüdesheim.

Vel ankommet til byen ved Rhinen, er det oplagt at slentre igennem den berømte Drosselgasse og forbi 1500-talshuset Klunkhardshof samt de aristokratiske huse på Oberstrasse. Husk endelig at kan fejre ankomsten til Rhinen med et glas velsmagende Riesling vin.  

Overnatning på Rüdesheimer Schloss i Rüdesheim am Rhein

Rheingauer Riesling Route (90 km)

I dag kan I tage på tur i det berømte vinområde Rheingau, hvis centrum er bjergskråningerne langs Rhinen fra Wiesbaden til Assmannshausen. Her står vinstokkene med den elegante Riesling og blide Spätburgunder (Pinot Noir) i snorlige rækker og dækker skråningerne.

På Rieslingvejen ligger vinbyerne som perler på en snor, og I vil få rig mulighed for at smage den lækre, gyldne drik på vinslotte og -klostre, der ligger og pynter i det kuperede landskab (kan være Covid-19 lukkede). Besøg smukke Kloster Eberbach og charmerende middelalderbyer som Mittelheim og Hallgarten. Sagn, legender og spændende historie giver en ekstra dimension, og uanset, hvor I kommer hen, emmer det af dejlig lokal atmosfære. 

Overnatning på Rüdesheimer Schloss

Assmansshausen

Vi foreslår, at I bruger dagen på en tur til den nærliggende by Assmannshausen. I kan tage svævebanen fra Rüdesheim op til det store monument Niederwald-denkmal, hvorfra der er en smuk udsigt over byen og Rhinen. Herfra venter en kort vandrerute gennem skoven Niederwald, hvor efter I kan tage stoleliften ned til Assmannshausen og opleve den imponerende udsigt over det romantiske tyske landskab af byer og vinmarker. 

Assmannshausen, der ligger lige ned til “Vater Rhein“, imponerer med sine gamle, snoede gader, de frodige vinterrasser og den smukke Rhinpromenade. Her begynder Rhindalen for alvor at vise sine stejle bjergskråninger, utallige borge og slotte. På skråningerne vokser vin så langt øjet rækker, og langs flodbredderne i de små, pittoreske byer tilbydes vinsmagning og -salg i charmerende bindingsværkshuse. 

På tilbageturen til Rüdesheim kan I sejle med skibet fra Bingen-Rüdesheim-selskabet. 

Overnatning på Rüdesheimer Schloss

Loreley

Nyd en dejlig dag på eller langs med Rhinen. Et besøg ved Loreley er næsten et "must", og I kan naturligvis tage bilen - eller måske endnu hyggeligere tage med skib fra Rüdesheim. Vælger I skibet, vil der undervejs være mulighed for at gøre stop i to smukke vinbyer. Turen tager ialt ca. 6 timer.

Skibet fra Bingen-Rüdesheimer afgår fra Rüdesheim f.eks. kl. 11 og sejler ned ad Rhinen gennem Oberes Mittelrheintal, der er på UNESCO's Verdensarvsliste, til Loreley. Ved Loreley kan I evt. stå af i St. Goar kl. 12:30. St. Goar er en fortryllende by omgivet af vinmarker, og med en charmerede middelalderlig bykerne og ikke mindst et væld af vinbønder, hvor I både kan smage og købe de herlige dråber.

Kl. 14 går det videre med skibet til Bacharach, hvor I ankommer kl. 15:20. Også Bacharach er en smuk by omgivet af borge og slotte på hver en bakketop. Omkring byen er bakkerne dækkede af snorlige rækker af vinstokke og i byen snor brostensbelagte gader sig mellem de smukke bindingsværkshuse. Er I stået af i Bacharach må I forberede jer på at bruge de næste par timer i byen, idet skibet næste gang afgår kl. 17:20. Men når I ikke skal køre bil, hvad kan så være mere passende end at tage en vinsmagning eller to. I er tilbage i Rüdesheim kl. 18:30. 

Overnatning på Rüdesheimer Schloss

Rüdesheim - Colmar, Frankrig (295 km)

Nu går turen videre. Vi anbefaler at I kører ad Deutsche Weinstrasse fra Bockenheim (ca. 80 km syd fra Frankfurt) til Schweigen-Rechtenbach ved den fransk-tyske grænse, en strækning på godt 85 km. Der er et utal af smukke stop på vejen til Colmar, så det er bare at vælge, hvor I vil tilbringe dagen.

Turen går igennem den smukke vinregion til den franske grænse og er strøet med sirlige vinmarker og maleriske landsbyer. Tag en afstikker til f.eks. byen Worms med domkirken St. Peter og det store Luther-mindesmærke, eller læg vejen forbi den lidt større by Mannheim, hvor der findes et stort udvalg af kulturelle aktiviteter og oplevelser. Neustad er et absolut must og i Karlsruhe kan I opleve 2. verdenskrigsmuseet Badisches Landesmuseum, som ligger i et imponerende slot, hvis park er fyldt med kulturelle oplevelser. Stop evt. i byen Landau in der Pfalz til et glas af områdets lokale vin.  

Omkring byen Baden-Baden findes der et fantastisk vinområde, som I kan udforske, og selve byen Baden-Baden er i sig selv en meget smuk kurby, der også er værd at opleve. Alternativt kan I besøge den stemningsfyldte by Freiburg, der byder på et stort udvalg af kulturelle aktiviteter.

Overnatning på Hotel Le Maréchal i Colmar

Colmar

Brug dagen til at udforske Colmar, der er vinens hovedsted og tilbyder utallige gastronomiske oplevelser. Maden i Alsace er ofte tilsat lidt af områdets vin og inspireret af både det franske og tyske landkøkken. 

'Winstubs' er hjertet af Alsace's gastronomi. Oprindeligt var det kroer eller værtshuse, og mange er stadig lavloftede og udsmykkede med alverdens dagligdags ting og har en afslappet uformel atmosfære. Og så byder de på de gode traditionelle rette og lokale vine. (OBS: Om mandagen er mange butikker i Colmar lukket frem til kl. 14).

Der går hurtigt noget tid med at udforske Colmar så sørg for at nyde lidt vin og en dejlig frokost på en af de mange restauranter undervejs.

Overnatning på Hotel Le Maréchal i Colmar

Ribeauvillé, Kintzheim og Riquewihr (70 km)

Det er blevet tid til at køre ud i det skønne Alsace. Fra Colmar kører I til middelalderbyen Bergheim, der nok er en lille by, men den er rig på historier. Der går hurtigt en times tid i denne hyggelige by og tiden nærmer sig så småt frokost. Vi anbefaler at I kører et par km videre til den lille by Kintzheim og besøger Auberge Saint-Martin, der bl.a. er berømt for sine ekselente 'Tarte Flambée'. Restaurenten ligger på venstre hånd, når I kører ind i byen og har egen parkeringsplads gennem porten. Auberge Saint-Martin er absolut et besøg værd. 

Herfra fortsætter I til Château du Haut Koenigsbourg, der er det største slot i Alsace. Vil I besøge ..... 

Turen går nu mod syd til Ribeauvillé, der ligger mellem vinmarker på 'Route des Vins'. Byens centrum har en vidunderlig middelalderstemning og bakkerne rundt om byen domineres af 3 gamle fæstningsruiner. Sæt tid af til at opleve byen. 

I er på nu vej tilbage mod Colmar,  men tag en sidste affstikker på turen og I kan besøge endnu en vidunderlige middelalderby, Riquewihr, en af Frankrigs smukkeste landsbyer. I byen er der utallige vinproducenter, så husk at komme forbi mindst et af smagslokalerne, hvor I også kan købe en flaske med til bagagerummet.  

Herfra er der ikke langt hjem til Colmar. 

Overnatning på Hotel Le Maréchal i Colmar

Kaysersberg, Lapoutroie, Munster og Eguisheim (75 km)

Efter dagens croissant går turen til den lille by Kaysersberg, der nærmest er et lille, charmerende, stille og romantisk paradis, som I kan slentre rundt i. Herfra fortsætter I op til den lille landsby Lapoutroie, hvor I kan besøge det sjove lille museum Musée des Eaux de Vie. Her kan I se alle mulige remedier til destillation og høre en masse om eux des vie i almindelighed. Der findes også en lille butik, hvor I både kan smage og købe de dyre dråber. 

I Lapoutroie ligger også et lille mejeri der fremstiller den meget karakterfulde Munster-ost, men lad være med at købe en! Det kræver stor tålmodighed at have den liggende i bilen, ikke mindst hvis solen skinner!

Herfra går turen videre til Munster. Ikke fordi byen i sig selv er noget specielt, men fordi både den katolske kirke Eglise Saint-Leger og den nærliggende protestantiske har op til fem storkereder på tage og spir. Storkereder er der også nok af i Eguisheim, der er næste stop på vejen.

Eguisheim ligger også på Route des Vins og i byen finder I mange vinproducenter, der tilbyder vinsmagning. Desuden er det en charmerende oplevelse at slentre rundt i de smalle brostensbelagte gader mellem de smukt blomstersmykkede bindingsværkshuse. 

Overnatning på Hotel Le Maréchal i Colmar

Colmar - Göttingen (515 km)

Det er blevet til til at tage afsked med skønne Alsace, med mindre I ønsker at forlænge opholdet med et par dage. I kan også fortsætte ud på nye oplevelser med et af vores mange andre kør-selv-forslag, fx Tyskland's 'Alpenstrasse', hvor den 450 km vidunderlige rute fra Bodensee til Königsee venter jer med imponerende natur.       

Vælger I at vende næsen hjemad, så foreslår vi at I vælger en lidt anden rute og nogle nye oplevelser. Fra Colmar kører I igen ind i Tyskland ved Offenburg og tager turen mod nord forbi Baden-Baden og det skønne vinområde, videre forbi Heidelberg, Frankfurt og Kassel til Göttingen, hvor en overnatning venter. 

Overnatning i Göttingen 

Göttingen - Danmark (425 km/410 km)

Afstand: 425 km til Flensburg / 410 km til Puttgarden.

I dag er den letteste rute mod Danmark ad motorvejen op forbi Hannover, over Lüneburger Heide og forbi Hamburg til enten Puttgarden eller Flensburg. Har I lyst at opleve en eller flere af de byer I passerer undervejs, så arrangerer vi gerne et ophold med en nat eller to for jer.  

Har I ikke lyst at tage hjem endnu, så kan vi foreslå mange andre spændende oplevelser fx turen til de 9 historiske byer i Niedersachsen, der kan køres både nord - syd og i omvendt rækkefølge.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 6.765 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 1 overnatning på udrejsen på Althof Fürstenhof i Celle (5 stjerner)

  • 4 overnatninger i dobbeltværelse på Rüdesheimer Schloss i Rüdesheim (4 stjerner)

  • 4 overnatninger i dobbeltværelse på Le Marechal Hotel i Colmar (4 stjerner)

  • 1 overnatning på hjemrejsen på Van der Valk i Hildesheim (4 stjerner) 


Prisen INKLUDERER IKKE

  • Færge, parkering og brændstof
  • Udflugter og entrebilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om rejsen 

  • Ture til Rhinen og Alsace kan købes hver for sig.
     
  • Skønne dage ved Rhinen på Hotel Zwei Mohren i Assmannshausen (Rhinen)
     
  • Skønne Alsace på Hotel Les Remparts i Kaysersberg (Alsace)

ekstra oplevelser

I kan også køre ruten i modsat retning (fra Alsace til Rhinen), forlænge opholdet med nogle ekstra dage eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag, f.eks. Deutsche Alpenstrasse eller Romantische Strasse.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation

  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 

  • Kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011