Historiske bygninger i Goslar

Oplev betagende dekorationer og skæve vinkler

I Goslar vil du opleve, at den ene smukke bygning står skulder mod skulder med en anden. Der er skæve bygninger og farvede bygninger. Nogle mere dekorerede end andre og alle med hver deres historie, særpræg og charme. 

Zwinger
Et museum og oplevelsetårn beliggende kun få minutters gang fra torvet i Goslar og det kejserlige palads. Tårnet er bygget i 1517 og med 6,5 meter tykke mure er Zwinger et af de stærkeste befæstningstårrne i Europa. Her findes en permanent udstilling med blandt andet våben, rustninger og samuraihjelme. Efter at have hørt de mange spændende historier fra dengang og nu, bør du unde dig selv et besøg på tagterrassen - også kaldet Goslars tag. Her får du en imponerende panoramaudsigt over tagene i byen samt Harz-bjergene!

Kaiserpfalz Goslar
Mon ikke de fleste bliver imponeret over dette kejserlige palads fra det 11. århundrede, som er det største, ældste og bedst bevarede palads i Tyskland? Her oplever du storhed og rigdom, og du bliver især betaget af de enorme, smukke vægmalerier, som fortæller om Tysklands historie, eventyrere og legender. Du finder Kaiserpfalz ved foden af Rammelsberg-bakken i den sydlige del af byen. 

Kaiserworth
En iøjenfaldende og særpræget bygning. Med sin centrale placering i det historiske centrum kan den muligvis bryste sig af, at være den mest fotograferede bygning i Goslar. Bygningen er fra 1494, hvor byens rige købmænd ville demonstrere deres magt og indflydelse ved at overgå det netop afsluttede byggeri af rådhusets hovedbygning. Bygningen kan kun ses udefra, da det i mange år har fungeret som hotel. 
  

 

Anbefalet af Bente, Rejsespecialist

Jeg foretrækker at slappe af og på samme tid få en masse indtryk og oplevelser, når jeg er på ferie. Det kan være på alt fra en længere kør-selv-ferie i fx USA, et krydstogt hvor vi oplever noget nyt hver dag, miniferie i Tyskland, en afslappende solferie sydpå eller en storbyferie i Europa. Jeg vil ikke sige at jeg har en favorit destination, for jeg vil hele tiden gerne opleve nye steder. Men USA står bestemt meget højt på listen med steder som Yellowstone med de enorme bisonokser og New York med et herligt leben.

Kort

Vis på kort