Lauenburg - Det gamle hertugdømme

Besøg Elbens historiske Lauenburg

Lauenburg er en del af den gamle saltvej mellem Lüneburg og Lübeck. Skal du en tur igennem det gamle hertugdømme, så lad dig forføre af fortidens historie. Konger, kanslere, hertuger og hofnarrer har efterladt deres spor, og museer, monumenter og historiske bygninger bringer middelalderen til live i Lauenburg. 

I selve byen Lauenburg, som er den sydligste by i Slesvig-Holsten, finder du farverige huse, historiske dampskibe og meget mere. Byen ligger klos op ad Elben, og fra mange af byens udsigtsposter kan du tage et postkortlignende foto af floden. I den gamle bydel finder du den største koncentration af historiske monumenter i hele Slesvig-Holsten. Spankulér en tur igennem Elbstrasse, hvor de smukke købmandshuse med takkede, dekorative gavle smyger sig op ad hinanden. Du vil altså blive ført tilbage gennem historien, når du går ned at de brostensbelagte gader. 

Selve Elben har været byggesten for Lauenburg. Skibsfarten kan stadig opleves i byen, hvor både moderne passagerskibe og gamle dampskibe sejler på floden og de små kanaler. I den østlige del af byen kan du se Palmschleuse, som er Tysklands ældste sluse fra 1398 Palmschleuse var en af 15 sluser langs Stecknitz- kanalen og er den eneste sluse, som stadig står tilbage. Stecknitz-kanalen forbinder Lüneburg og Lübeck, og var en pulsåre i den berømte salthandel. Lauenburg er bestemt et besøg værd.

Anbefalet af Kenneth, Rejsespecialist

Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Kort

Vis på kort