Nationalparken Bayerischer Wald

Tag på vild vandretur i Tysklands trætoppe

I sydøstlige Tyskland på grænsen til Tjekkiet og Østrig ligger Bayerischer Walds postkortperfekte landskab med hemmelighedsfulde moser, bjergbække og gletsjersøer. Nationalparkerne Bayerischer Wald og Böhmerwald udgør tilsammen det største fredede skovområde i Mellemeuropa og gemmer på 300 kilometer vandrestier og 200 kilometer cykelstier. Denne naturskat kan I opleve på en sjov og anderledes måde, hvis I begiver jer ud på Waldwipfelweg eller Baumwipfelfad, de lange træbroer, der snor sig igennem og over skovens trækroner.

Aktiv ferie for børn og voksne

Bayerischer Wald er et overflødighedshorn af sjove oplevelser for hele familien. Tag børnene med på ride- eller kanoture, få fart over feltet på sommerkælkebanen i St. Englmar eller prøv kræfter med højtsvævende forhindringsbaner i klatreskovene. Regionen bugner desuden af temaparker som westernbyen Pullman City, vikingebyen Keltendorf, eventyrslottet Lambach og diverse badelande.

sjove aktiviteter i trætoppene

Flere steder er der fantastiske Tree Top Walks. I Nationalpark Bayrischer Wald finder du fx Worlds longest Tree Top Walk i Baumwipfelpfad ved Neuschönau. Højeden er mellem 8 og 25 meter over jorden på den 1.300 meter lange tur og slutter i det enorme åbne trætårn, hvor platformen er hele 44 m oppe og højdepunktet på besøget. Herfra er der en fantastisk udsigt over træerne og landskabet.

Ved Sankt Englmar i Maibrunn er der en anden noget mindre Tree Top Walk på 370 meter, hvorfra der også er en betagende udsigt. Her er der sjove aktiviteter med gættelege omkring de lokale dyr… lige noget for børnene.

kort

Vis på kort