Ost fra Harzen

En spiselig souvenir

Harzer Käse er en tysk surmælksost, som fremstilles med et lavt fedtindhold. Den har sin oprindelse i Harz-bjergregionen syd for Braunschweig. Osten går under betegnelsen "Typisch Harz". Det betyder, at den er et originalt produkt fra Harzen, som har en regional identitet, kvalitet og bæredygtighed. Denne lille ost er meget rig på protein, fedtfattig og særdeles sund. Den er ofte lille, rund og findes både som hvid- og rødskimmel ost. Fælles for begge er en stærk aroma efter modning i 2-14 dage. Ostene er både markante i smag og lugt. Overvej hvordan du transporterer din souvenir hjem, hvis ikke hele bilen skal have fornøjelse af din nyindkøbte specialitet.

Anbefalet af Bente, Rejsespecialist

Jeg foretrækker at slappe af og på samme tid få en masse indtryk og oplevelser, når jeg er på ferie. Det kan være på alt fra en længere kør-selv-ferie i fx USA, et krydstogt hvor vi oplever noget nyt hver dag, miniferie i Tyskland, en afslappende solferie sydpå eller en storbyferie i Europa. Jeg vil ikke sige at jeg har en favorit destination, for jeg vil hele tiden gerne opleve nye steder. Men USA står bestemt meget højt på listen med steder som Yellowstone med de enorme bisonokser og New York med et herligt leben.

Kort

Vis på kort