Pilgrimskirken i Wies

Se miraklet i Wieskirche

Lidt udenfor byen Steingaden, ligger den lille landsby Wies. Wies er hjemsted for den berømte Pilgrimskirke ”Wieskirche”, som er en af de mest berømte rokokokirker i verden. Pilgrimskirken har været et UNESCO-verdensarvsted siden 1984 og huser nogle af de flotteste rokokoudsmykninger, som datidens kunstnere kunne præstere.

Den 14. juni 1738 skete der efter sigende et stort mirakel, da bondekonen Maria Lory, opdagede at der var tårer i øjnene på en flagelleret Kristusstatue. Statuen var bundet op til en søjle og ikke længere værdsat af områdets munke. Efterfølgende blev statuen installeret i et trækapel i landsbyen. Dette mirakel tilskyndede en pilgrimsrejse til ”Den Piskede Frelser i Wies”. Da antallet af besøgende voksede, byggede Dominikus Zimmermann Pilgrimskirken i Wies mellem 1745 og 1754, så tilbedelsen kunne fortsætte.

Omkring 1 million mennesker fra hele verden kommer hvert år til kirken, hvoraf mange er pilgrimme. Besøgende kommer til ”Wieskirche” for at se, beundre, bede, deltage i gudstjenester, nyde sommerkoncerter og selvfølgelig til stille overvejelser i nærværelse af ”Den Piskede Frelser”.

Kirken er at finde på den populære turistrute "Romantische Strasse", og er placeret mellem Füssen og Landsberg am Lech.

Anbefalet af Kenneth, Rejsespecialist

Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Kort

Vis på kort