Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 28.373 kr.
Du skal ikke lade dig snyde af navnet, Idaho Falls, for bag navnet finder du en charmerende by i Rocky Mountains. Navnet stammer fra vandfaldene langs floden, Snake River. Selvom byen er lille efter amerikansk målestok, finder du både spisesteder, butikker og overnatningsmuligheder, hvis du trænger til et stop på din vej mod Grand Teton eller Yellowstone National Park.
Museum of Idaho er et godt museum om Idahos kultur og historie, og du kan slappe af i den grønne Tautphaus Park med legepladser og en lille, men overraskende god zoo. Området omkring byen tilbyder også korte vandre- og cykelture. Der er fx Greenbelt – en ca. 8 kilometer lang asfaltbelagt sti på begge sider af Snake River, hvor du kommer forbi det næsten 200 meter bredde vandfald på tværs af floden.