Elms of Camden

Autentisk kolonistil

Elms of Camden, Camden i Maine
Velkommen til Elms of Camden, et Boutique Bed & Breakfast, beliggende i den charmerende kystby Camden. Bygningen er fra 1806 og er et fint velbevaret og restaureret eksempel på autentisk kolonistil i New England.

"Where the mountains meet the sea" og "The juvel of Mid-Coast Maine" bruges ofte til at beskrive Camden. Og Camden er en fantastisk destination for både kortere eller længere ophold. Uanset om I er til udendørs aktiviteter til lands eller til vands, fyrtårne, museer, prisvindende restauranter, kunst og musik, shopping eller blot et roligt tilflugtssted, så har Camden det hele - og lidt til.

På jeres kør-selv-ferie gennem Maine kan I snildt nyde et par dage i Camden. Vores kør-selv-forslag kan selvfølgelig tilpasses jeres personlige rejseønsker med en kombination af hotel og én eller flere af vores charmerende Distinguished Inns. Hos os får I netop den skræddersyede tur, der passer til jer.

Rejseperiode: 
Hele året

Hotelstandard: 
Unik overnatning 3*
 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

 

Information

Billedskøn kystby og filmkulisse

Camden er så billedskøn, at den var det primære optagelsessted for filmen fra 1957 om en tilsyneladende idyllisk by, Peyton Place. Den klassiske New England kystby er også fremtrædende i filmene In the Bedroom, Thinner, The Man Without a Face og Casper.

Den historisk Bed & Breakfast, Elms of Camden, holder åbent året rundt, og tilbyder den perfekte ramme for en romantisk overnatning eller ferie i rolige omgivelser. Og med beliggenhed i Camden, ikke langt fra Acadia National Park, vil Elms of Camden være er et oplagt sted at bo, hvis I ønsker oplevelser i form af dagsture til nationalparken. På Elms of Camden vil ejerne, Gary og James, gerne hjælpe jer med at planlægge jeres Maine-eventyr.

  • 6 individuelt smukt indrettede værelser navngivet med blomsternavne.
  • Alle værelser har USB-stik, fri wi-fi samt strygejern og hårtørrer. 
  • Morgenens højdepunkt er den 2-retters morgenmad, som serveres fra 8.00 - 9.00 i den historiske stue - eller hvis vejret tillader det, på terrassen.
  • Morgenmaden er lavet fra bunden og afspejler kulinariske påvirkninger fra New England-området.
  • Prisvindende restauranter og god lokal seafood i nærheden
  • Dejlig stor udendørs terrasse, hvor alt ånder ro og fred. I de varmere måneder kan I her nyde et glas vin eller te om aftenen, men også et skønt sted at indtage stedets pragtfulde morgenmad.
  • Stedet er 100% røgfrit.
  • Fri parkering.

Galleri

Kort

Vis på kort

Kør-selv-forslag med Distinguished Inns

Distinguished Inns i USA

Se mere