Et knudepunkt for Route 66 og naturoplevelser i Arizona
Mange kommer til Flagstaff via Route 66 eller på deres kør-selv-ferie fra Las Vegas og Los Angeles til Grand Canyon og Oak Creek Canyon. Byen har nydt god af de mange rejsende og har de seneste 10 udviklet sig til en hyggelig og seværdig by i sig selv – specielt det gamle centrum. Her finder du flere hyggelige restauranter, gallerier, lokalt kunsthåndværk, butikker og ikke mindst bryggeriet Flagstaff Brewing Company, der serverer deres egne spændende øl.
Inspiration
Hver årstid har sin charme i- og omkring Flagstaff
Flagstaff tiltrækker udendørsmennesker, der søger alle former for aktiviteter. Om sommeren er det vandring, mountainbiking og klatring. Da byen ligger i mere end 2.000 meters højde og modtager rigelige mængder sne, skiftes vandreskoene ud med ski og snowboards i vintersæsonen.
Værd at se i Flagstaff
- Lowell Observatoriet - det var her man i 1930 opdagede planeten Pluto.
- Museum of Northern Arizona – spændende museum der fx præsenterer en forklaring på de særprægede røde klipper og den golde ørken. Du kan også lære mere om områdets mange indianerstammer.
- Weatherford Hotel - et respektabelt og historiske hotel fra 1897 – det er som at træde tilbage i tiden, når du træder ind på hotellet, hvor du kan nyde en kold øl eller et måltid mad i en hyggelig atmosfære.
Oplev også
- Walnut Canyon byder, foruden meget smuk natur og vandring, på bosætninger lavet i klippealkoverne tilbage fra Sinagua-folket, der boede i kløften mellem år 600 og 1400 e.v.t.
- Route 66 - USAs mest legendariske Highway
Kort
Oplev Midtvesten - Skab din egen historie
Spændende byer i Rocky Mountains og Midtvesten
Fra legendariske western towns til spudlende millionbyer
Billeje i Rocky Mountains og Midtvesten
Lej en bil og oplev det vilde vesten
Autocamper i Rocky Mountains og Midtvesten
Kør gennem prærien, vilde bjerglandskaber og småbyer