Van der Valk Hotel Hildesheim

Elegant og smagfuldt

Van der Valk Hotel Hildesheim er et dejligt førsteklasses hotel, centralt beliggende i centrum af Hildesheim. Hotellet ligger på Marktplatz, måske Tysklands smukkeste plads, omgivet af imponerende bindingsværkshuse, domkirken og Michaeliskirken. Også hotellet har en charmerende og historisk atmosfære.

Hotelles Restaurant Gildeshaus byder på et godt og bredt menukort og et fremragende køkken. Ved restauranten ligger den hyggelige Bar Stadtschenke og her findes også en cigarlounge, hvor man i ro og mag og i elegante omgivelser kan nyde en cigar til cognacen. I fritiden kan I benytte hotellets indendørs swimmingpool (6 x 8 m med modstrømsanlæg) og wellnessområde med sauna og solarium.

Hotellets værelser er  opdelt i forskellige kategorier, Superior, Flamingo og Executive, men alle er særdeles velindrettede med badeværelse med douche og hårtørrer, klimaanlæg, fladskærms-tv, telefon, kaffe/te-bakke, safe, 24-timers roomservice samt fri trådløst internet. 

Sidst, men ikke mindst, har hotellet parkeringspladser i kælderen under hotellet.

 

Fra 1.625 kr.
pr. person i dobbeltværelse "Kør-selv-tur til Autostadt" 2020 

Rejseperiode:
Hele året

Hotelstandard:
4* stjerner

 

 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

 

Om Hildesheim

NATUR OG BINDINGSVÆRKSIDYL

 

Hildesheim er en moderne by med en rig historisk baggrund, omgivet af blid og venlig natur, kun ca. 30 km syd for Niedersachsens hovedstad, Hannover. Byen er det kulturelle centrum mellem Harzens bjerge og Hannover.

Blandt byens mange historiske bygninger og kirker er St. Michaels Kirche og katedralen blevet optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Men ud over det momumentale, tilbyder Hildesheim et bredt udbud af rekreative faciliteter med museer, teatre og ikke mindst fremragende gastronomi.

Hildesheim ligger ca. 350 km fra den danske grænse, og er således også et godt sted til en overnatning på vej mod sydens sol eller på vej hjem igen, ike mindst hvis man vil afsluttet turen med manér.

Og nær Hildesheim finder i spændende udflugtsmål som VW Autostadt i Wolfsburg, Schloss Marienburg, fugleparken Walsrode på Lüneburger Heide, Höxter med benediktinerklosteret Vorvey, hvorfra Ansgar kom, og Hannoversche Münden med over 700 bindingsværkshuse, bymur m.v. Også Goslar i Harzen kan nås på en lille times kørsel.
 

 

 

Kort

Vis på kort

Galleri